Alle andre sover

Jeg er et reformeret B-menneske. I dag kan jeg stå tidligt op og gå nogenlunde tidligt i seng. Livet som underviser og medlem af en familie, hvor de andre også skal op på arbejde eller i skole, har gradvist ændret mig. Men engang var jeg næsten altid længe oppe.

Den britiske forfatter David Harsent skriver i New Statesman:

F Scott Fitzgerald once observed that, “In a real dark night of the soul it is always three o’clock in the morning.”

To the true insomniac, this is no metaphor. It’s not a matter of as easily inhabiting the night-time as the daytime world; more that in the night-time world, the sleepless person is the sole inhabitant. If two insomniacs were to meet in that place of displacement, each would assume that the other was a ghost, or a creature peering in from the threshold of a parallel universe.

Most often, the insomniac will be housebound in a building more or less identical to the one he occupies by day. The house will feel bigger, as if it contained a room that no one had ever entered. Sometimes, music seems to be playing just on the edge of audibility; it might fade, remaining inexplicable, or grow to become the sound of a plane, solo and unscheduled, forward lights seeming to wobble in heavy air.

Det er en stemning, jeg kender fra de år, hvor jeg tit var længe oppe. Jeg husker en spøgelsesagtig nat i Edinburgh, hvor en kvindes gennemtrængende skrig et sted i kvarteret flængede natten gennem længere tid, og jeg ringede til politiet. Og jeg husker dårlige marmelademadder og mærkelige radioprogrammer. Det meste af min PhD-afhandling blev til ud på de små timer, og jeg cyklede hjem med et stop undervejs for at købe natmad.

I dag er min mentale effektivitet stadig størst ud på eftermiddagen og om aftenen, men kroppen er samtidig gjort træt af den almindelige arbejdsdags rutiner, så det er  forbløffende besværligt for mig at være længe oppe. Og med til komplikationerne hører, at jeg faktisk holder meget af lyset.

Så jeg er vel ikke noget ægte B-menneske, her efter reformationen. Og så er det faktisk også morsomt at kunne provokere de ureformerede B-mennesker ved at stå tidligt op.