Den lave profil

20120218-184747.jpg

Der er flere triste sager i medierne i disse dage om universitetsansattes ytringer og hvordan ledelsen reagerer på dem. Der er den aktuelle sag om professor Linda Koldau fra musikvidenskab på Aarhus Universitet og den tidligere sag om Mette Jensen, der nu er pensioneret, men indtil 2010 var seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, der blev lagt ind under Aarhus Universitet. I dag skriver hun i Information:

Hele systemet med den stadig mere omfattende eksterne finansiering af forskningen ved universiteterne, trækker i samme retning: Skaf penge — helst mange penge — pas din forskning og aflever til tiden!

En god forsker holder lav profil, overholder sine administrative såvel som forskningsmæssige deadlines og har en positiv holdning til institutionen — uden ledelsens opbakning kan det nemlig være svært at skaffe eksterne midler og dermed i sidste instans at fastholde sin stilling.

Udviklingen har både stor indflydelse på de forskere, der fastholder retten til at kritisere ledelsen eller andre forhold på universiteterne, og på ansatte, som måske ikke står i forreste række med kritik, men alligevel ønsker at deltage i den kritiske debat. De vil have en tendens til at træde et skridt tilbage og undlade at forholde sig til kritikken.

Der udvikler sig med andre ord en tavshedskultur til skade både for ’den kritiske tanke’ og »det venligt fjendtlige samarbejde mellem forskere« (Karl Popper, filosof, red.) — en kritik og et samarbejde, som er afgørende for at sikre en høj kvalitet i det videnskabelige arbejde. At træde frem i offentligheden med kritik af forholdene bliver hurtigt til rene selvmordsaktioner.

Det er naturligvis ikke kun strukturelle forhold, som sætter barrierer for ytringsfriheden på universiteterne. Også den konkrete ledelse og de konkrete ansatte har en rolle at spille, og den vælger de i en hvis grad selv. Ledelsen, som i ord altid vil hævde, at der er fuld ytringsfrihed i institutionen — et fænomen jeg også har konstateret i sagen om Linda Koldau — kan forvalte sine holdninger til de ansattes kritik mere eller mindre restriktivt. Den kan lade kritikken få plads og lægge øre til den, eller den kan nedtone og sågar direkte undertrykke den.

Her er jeg helt på linje med Mette Jensen. Bemærk: Jeg er ikke utilfreds med den forvaltning, der lige nu er på mit eget institut. Den institutleder, vi har for tiden, er et fornuftigt menneske. Problemet med universitetsloven er den vilkårlighed og den personafhængighed, universitetsloven introducerede ved at bryde med en meget gammel akademisk tradition og indføre ansatte ledere. Hvor er retssikkerheden for os som universitetsansatte, når en ansat leder ikke er et fornuftigt menneske? Når der samtidig sættes stadigt voldsommere fokus på kvantificerbare mål for publikationers antal og ranking og på hvor mange eksterne forskningsmidler, den enkelte forsker kan hjemtage, er der lagt op til et akademisk arbejdsmiljø med stærkt øget stress og personlig utryghed.

For en sikkerheds skyld: Man skal bestemt ikke satse på at den nuværende opposition vil ændre disse forhold. Det var faktisk dem, der sammen med Socialdemokraterne indførte universitetsloven tilbage i 2003. Dette er med andre ikke et partipolitisk slagsmål, men et spørgsmål om ansattes rettigheder. Man kan lige nu kun håbe at de to andre nuværende regeringspartier vil gøre deres for at påvirke situationen til det bedre.

(Visited 37 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Den lave profil”

  1. Hej Hans

    Egentlig ville jeg oprette mig på unmack.dk og mange af mine venner ligeså…men det har længe ikke være muligt at oprette sig der…
    men det lykkes her.

    Ved du hvornår det igen er muligt at blive oprette på jens blok?

    Beklager jeg bruger denne blok til at komme i kontakt med dig

Skriv et svar