ITU

20120224-203747.jpg

På vej hjem fra et lynbesøg på IT-Universitetet i København går det op for mig, at jeg nok endte med at tale næsten lige så meget med mine københavnske kolleger om arbejdsforhold, undervisningsbelastning og bøvl med at søge om og få forskningsmidler som om selve vores forskning. På denne måde er situationen den samme for os, uanset hvor vi er i den akademiske biks. Og så kunne man fortælle mig, at man nu også inddrager baren til undervisningslokale – dog ikke fredag eftermiddag.

Alligevel var det et godt besøg – for første gang siden september havde jeg en sammenhængende stund, hvor jeg kunne koncentrere mig om at tale om forskning – herunder noget i Aalborg så upåagtet som sessionstyper. Sessionstyper er en form for typebegreb, der gør det muligt at tale om typer af kommunikationskanaler, der bliver brugt på forskellig vis på forskellige tidspunkter og i en bestemt rækkefølge inden for en beregning. Begrebet er på sin vis en generalisering af ideen om flowcharts, som mange kender fra programmering.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar