Jeg gør det en anden dag

Et af de største problemer, jeg selv kender, er overspringshandlingen – det, der på engelsk hedder procrastination. Det er de handlinger, vi foretager os i stedet for at gøre det besværlige, vi egentlig bør gøre. Vi skal rydde op, men i stedet sætter vi os til at se fjernsyn. Vi skal udfylde en rejseafregning for en tjenesterejse, men i stedet læser vi e-mail. Vi skal redigere et manuskript, men i stedet henter vi en kop te (ok, så kaffe da). Vi skal svare på en e-mail, men i stedet kaster vi os over Facebook.

Ordet procrastination er selvfølgelig latin. Det er et verbalsubstantiv afledt af verbet procrastinare, der igen er dannet af pro- ‘frem’ + crastinus ‘tilhørende morgendagen’ (fra cras ‘i morgen’).

Der er altid noget, vi ender med at sende frem til `i morgen’. Jeg kendte engang en dygtig fyr, der bare skulle rette nogle få trykfejl i sin afhandling efter veloverstået PhD-forsvar, så var graden i hus. Det er snart nogle år siden; hans vejleder er siden afgået ved døden, og rettelserne er ikke blevet lavet. Og jeg har selv et halvfærdigt artikelmanuskript liggende, som jeg bliver ved med at udskyde at få fulgt til dørs. Min medforfatter er gået på pension og er flyttet til udlandet. Som en slags overspringshandling laver jeg så alle mulige andre videnskabelige publikationer i stedet for at få lukket dette hul.

Problemet med overspringshandlingerne, der forhindrer mig i at gøre X er, at jeg (eller “man”, jeg tror at alle kender dette) ender med at bruge langt mere tid på dem og på at ærgre mig over ikke at gøre X, end den tid, det ville tage mig at gøre X.

Problemet er særlig stort i den akademiske biks og i andre sammenhænge, hvor der skal produceres stort. Det er formodentlig ikke et problem i samfund, hvor materiel fattigdom og hårdt arbejde går ud over livskvaliteten. Overspringshandlingen indebærer trods alt, at den erstattende handling dels skal være mulig, dels tilføre en erstattende kvalitet, den være sig nok så fiktiv.

Man skulle tro, at en fyldt kalender ville forhindre overspringshandlinger, men det sker ikke. Der er selvfølgelig travlt, men det eneste der sker, er at man vælger de nemme og mest presserende opgaver først. Løsningen må være en anden, og der er opstået en hel lille industri i at løse problemet.

En dag vil jeg købe en bog om overspringshandlinger, men det bliver ikke i dag. Nedenstående sang (det er måske så meget sagt) tager i det mindste tyren ved hornene.

(Visited 47 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Jeg gør det en anden dag”

Skriv et svar