Den sidste forelæsning

Efterhånden som jeg er blevet ældre, tænker jeg mere og mere på døden som en realitet. Hvis alt går godt, har jeg nu levet lidt over halvdelen af mit liv. Jeg skal finde ud af hvordan resten skal bruges – sammen med familien, sammen med venner og sammen med arbejdslivet og det, der forhåbentlig kommer bagefter. Min dødelighed får mig til at tænke på livet på en anden måde.

En af de bøger, jeg i denne weekend faldt over på bogudsalget, var Sidste forelæsning af Randy Pausch. Jeg vidste faktisk slet ikke, at bogen fandtes på dansk, men til 30 kroner kunne jeg leve med for en gangs skyld at læse en oprindelig engelsksproget bog i dansk oversættelse. Historien bag Sidste forelæsning  taler af oplagte årsager til på en særlig måde til mig.

Randy Pausch var professor i datalogi på Carnegie-Mellon University i USA. Hans forskningsområde var computergrafik og dets forbindelser til menneske-maskin-interaktion og virtual reality. Mest kendt er Pausch vel for arbejdet med 3D-programmeringssproget Alice (som kan læses om og hentes på http://www.alice.org/).

I en alder af 46 fik han at vide, at han havde kræft i bugspytkirtlen. Et år og en omfattende operation senere fik han at vide, at kræften ikke var slået ned; der var metastaser og hele 10 svulster i leveren. Randy Pausch havde mellem tre og seks måneder tilbage at leve i. Netop omkring dette tidspunkt fik han ved et tilfælde mulighed for at holde en forelæsning i CMUs forelæsningsrække “The Last Lecture”, hvor man som forsker får mulighed for at give sine væsentligste budskaber videre til andre – ud fra en forestilling om at dette bliver den sidste forelæsning, man skal give i sit liv. For Randy Pausch blev dette virkelighed og han brugte sin i bogstavelig forstand sidste forelæsning på at give en række budskaber videre den dag, den 18. september 2007. 25. juli 2008 døde han, så jeg er i skrivende stund allerede ældre end Randy Pausch nåede at blive.

Bogen Sidste forelæsning er en efterbearbejdning af den sidste forelæsning. Den er værd at læse, selv om dette også er en meget amerikansk fortælling om amerikansk fodbold, åbne biler og Disneyland (Randy Pausch havde en overgang sabbatical hos Disney) En amerikansk man-kan-hvad-man-vil-holdning stikker også hovedet frem med jævne mellemrum. Selv om det er tvivlsomt, hvor mange af Randy Pauschs erkendelser, der egentlig er universelle, er det interessant læsning. Det er tydeligt, at Randy Pausch var taknemmelig over sit liv og sin opvækst og at han ikke har haft de fortrydelser, mange andre døende ser ud til at have kæmpet med i deres sidste tid. Han følte virkelig, at han havde opnået at se sine barndomsdrømme blive til virkelighed. Gennem bogen løber en understrøm af kærlighed til hustruen Jai og til hans børn, der dengang var 6, 4 og 1 år gamle. Et andet tema, der især er gribende, er hvordan han forbereder familien på at skulle leve uden ham. Randy Pausch ved at hans børn kun vil have en svag erindring om ham, hans yngste måske slet ikke.

Rundt om i bogen er der opfattelser og erfaringer, som jeg som universitetslærer nikker genkendende til. Et eksempel er følgende citat fra hans kapitel om barndommens strenge sportstræner Graham.

Grundbegreber. Det var en enestående gave, som træner Graham gav os. Grundbegreber, grundbegreber og grundbegreber. Som universitetslektor har jeg gang på gang set studerende springe over dette niveau og altid til skade for dem selv. Man er nødt til at få fat i grundbegreberne, for ellers kan man ikke få noget af det mere spændende og kreative til at fungere.

Dét kan jeg kun tilslutte mig.

Det værste citat kan så til gengæld kun skyldes oversætteren, Eva Hage, der tydeligvis ikke har begreb skabt om matematik (eller også har jeg helt misforstået noget?).

I en andengradsligning er den højeste værdi af en ubekendt mængde en firkant.

Hvad betyder dét?

Nå, lad det nu fare. Ovenfor kan man se Randy Pauschs sidste forelæsning, og skulle man få lyst til at læse mere om ham og hans liv, kan man besøge http://www.thelastlecture.com/.

(Visited 239 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar