Dag: 5. marts 2012

Den 5. marts 2012 fylder digteren Peter Laugesen 70 år. Hans produktion betyder noget helt særligt for mig, og jeg har haft den glæde og ære at kunne invitere ham til Aalborg flere gange i tidens løb. Laugesens produktion var engang, hvad man ville kalde avantgarde og beat. Hvor Dan Turéll var den flamboyante københavner inden for det danske svar på beatgenerationen, var og er Peter Laugesen ud over at være Turéll gode ven det jyske beat. Dengang var det Hamr og hak  og Åens skrift;  senere blev det Deadline og Når engle bøvser jazz (hvor kragen fra Brabrand mødte det mytologiserede/mytologiserende USA) og Fotorama. Måske er det stadig beat, for beatet er der stadig – kun få kan som Peter Laugesen lave en tekst, der på én gang er spontant bop’et, kringlet, ligetil og helt igennem mundret. Der er noget helt særligt ved den rolige stemme, teksterne forsyner sig med, når Peter Laugesen læser dem. Og så er der også alle anmeldelserne og essayene, vidende og tilbagelænede, i Information.

Det var Laugesen, der fik mig til igen at prøve at skrive digte. Det var Laugesen, der overbeviste mig om at digte godt kan være til at læse op og om at alvorlige digte ikke behøver at være højtidelige. Ja, de må faktisk gerne være morsomme. Nutildags er jeg havnet i poetry slam-genren; det mundrette har vundet for mig, måske endda lidt for meget for mit vedkommende. Længe før det slammede til i mit univers, hørte Laugesen mig læse et par af teksterne, en aften ved et åbent lyrikarrangement og bagefter sagde han, at der var noget ved det, der mindede ham om Dan Turéll. En helt usandsynlig ros. Men nu er Peter Laugesen jo også en rar mand.

I al fald: Tillykke herfra!