Når historien gentager sig på film

Der er et eller andet fascinerende ved film, der ikke er rigtig vellykkede, især når de har været stort lagt an. Hvem husker ikke Heaven’s Gate, der tvang United Artists i knæ og gjorde livet surt på instruktøren Michael Cimino?

Den seneste sådanne film er John Carter, der er baseret på en 100 år gammel science fiction-roman ved navn A Princess of Mars af Edgar Rice Burroughs. Jeg kan huske historien fra min gymnasietid; en af mine klassekammerater var vild med den. Historier om rejser til Mars er spændende, men det er lidt underligt at forestille sig civilisationer med henholdsvis seksarmede grønne mænd og mennesker med sædvanligt jord-udseende på dén planet med alt det, vi nu ved. Den rigtige udgave af Mars er nemlig fascinerende nok i sig selv.

I al fald: Her er traileren, og det er tydeligt, at der ikke er sparet på noget som helst. Instruktøren Andrew Stanton er tilmed kendt fra Pixar. Stanton instruerede endda Wall-E, som er en af de nyere animationsfilm, jeg faktisk holder meget af.

Men John Carter har fået en mildt sagt blandet modtagelse. Christian Monggaard, der har et blødt punkt for stort anlagte Hollywood-fantasier, er nogenlunde positiv i sin anmeldelse i Information. Omvendt giver Peter Bradshaw samme film én sølle stjerne i The Guardian. Mange andre er enige med ham om at filmen er plaget af dårlige skuespillerpræstationer og en kedelig afvikling af plottet.

Og så opdagede jeg ved et tilfælde i dag, at bogen blev filmatiseret for første gang allerede i 2009, og det endda under den rigtige titel. Filmen gik direkte til dvd, sådan som B-filmselskabet Asylum altid gør. Lad os også lige se traileren til Princess of Mars.

Traileren ovenfor afslører, at der tydeligvis er tale om en lavbudget-film, skuespillerne er også på B-holdet, og Mars-prinsessen er blandt de ældre, man har set – men det giver jo egentlig håb for alle os over 40. Også denne billigudgave fik dårlige anmeldelser – for dårlige skuespilpræstationer og en kedelig afvikling af plottet. Til gengæld kan jeg læse mig til, at B-filmen tilsyneladende følger den oprindelige fortælling noget tættere end den nye, dyre udgave. Måske skulle man bare have nøjedes med B-udgaven?