Søvngænger?

Det er ingen hemmelighed, at jeg var træt af VC-regeringen, der sad fra 2001 og 10 år frem. De traf et stort antal beslutninger, som ikke kun den daværende opposition kritiserede. Der var krigene i Irak og Afghanistan, der var den mildt sagt apatiske holdning til USAs fremfærd i hemmelige fængsler og fangelejre under den såkaldte “krig mod terror”. Der var de “diplomatiske forsikringer”, som gjorde det muligt at udlevere borgere til retsforfølgelse i lande, hvor der er risiko for tortur eller dødsstraf. Og alle disse beslutninger var “bare” i udenrigspolitiske sammenhænge.

De første dage efter folketingsvalget den 15.9 sidste år befandt jeg mig i en helt speciel tilstand af lettelse, for nu ville det blive anderledes.

Men denne lettelse er for længst væk.

I går kunne jeg først læse at udenrigsministeren ikke længere vil tillade, at vidneudsagn der kan være indhentet ved tortur i andre lande ikke længere skal kunne anvendes i danske sammenhænge. Det var dagens gode nyhed. Og oppositionen var utilfreds. Men lidt senere samme dag kunne jeg læse en udtalelse fra justitsministeren og udenrigsministeren, der gav udtryk for den stort set modsatte holdning. Det var så afgjort dagens skuffelse. Hvis jeg havde håbet på bare en smule principfasthed, blev jeg skuffet.

Hvorfor er det, man aldrig må anvende vidneudsagn, der kan være indhentet ved tortur? Der er i hvert fald disse væsentlige grunde:

  • Den juridiske: Det er i strid med FNs konvention mod tortur.
  • Den etiske: Det er etisk dybt forkasteligt bevidst at udsætte andre mennesker for grusom eller nedværdigende behandling.
  • Den pragmatiske: Vidneudsagn indhentet ved tortur er upålidelige. Hvis man bliver udsat for tortur, vil man være tilbøjelig til at gøre og sige hvad som helst for at få torturen til at standse.
  • Den udenrigspolitisk troværdige: Det er svært at fordømme andre landes brug af tortur samtidig med at man selv gør brug af de “resultater”, den giver sig udslag i.

Jeg ved godt, at Venstre er blevet meget populære, men for en sikkerheds skyld: Dem skal man fæste endnu mindre lid til. Der er ingen, slet ingen grund til at tro, at Venstre og Konservative vil føre en anderledes politik, der vil råde bod på skuffelserne med regeringens manglende principfasthed. Det var jo netop VC-regeringen, der indførte ideen med “diplomatiske forsikringer” og en række andre tiltag, der afslørede, at man anså menneskerettighederne for mest at være til besvær. Hvis der var tale om principfasthed og handlekraft her, var det så afgjort af den forkerte slags. De principper, den nuværende regering tidligere påkaldte sig og nu svigter, havde den foregående regering overhovedet ikke.

(Visited 14 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar