Skærmet af

For et stykke tid siden skrev jeg om brugen af computere til forelæsninger, og om hvorfor jeg er gået over til klap-i-forelæsninger. Jeg er nu blevet gjort opmærksom på en amerikansk undersøgelse, der har til formål at afdække hvem der bruger deres bærbare computer til noget ikke-forelæsningsrelateret under en forelæsning, hvor ofte og hvornår.

Først og fremmest: hvor stort er omfanget? Herunder er et søjlediagram.

Omfang af irrelevant brug
Omfang af irrelevant brug af computer fordelt på årgang. 1Ls står for førsteårsstuderende, 2Ls for andetårsstuderende og 3Ls for tredjeårsstuderende.

Man skal selvfølgelig tage disse resultater med et gran salt, men det ser ud som om at den irrelevante aktivitet aftager med tiden, efterhånden som man lærer forelæsningskulturen at kende og forhåbentlig samtidig bliver en mere seriøs studerende. Dette passer også med mine anekdotiske erfaringer: en del studerende på første semester har en tendens til at sidde og snakke halvhøjt under forelæsninger, hvis man ikke får dem gjort opmærksom på at dette er forstyrrende. “Man” kan her være både forelæseren og deres medstuderende.

Man kan også spørge, om der er en sammenhæng mellem den enkelte studerendes grad af irrelevant adfærd og karakter ved eksamen.

Sammenhæng mellem karakter og irrelevant adfærd.
Sammenhæng mellem karakter og irrelevant adfærd.

Det ser der ud at der ikke er.

Mere interessant er undersøgelsens observationer af hvornår de studerende indleder irrelevante aktiviteter. Her er en liste:

  1. Student laptop users tend to go off-task when X-(anything) occurs for 4 minutes or more…
  2. When professor is engaged in Socratic method with one student, there is a an increase in off-task behavior by other students
  3. When a classmate engages with professor, there is an increase in off-task behavior by other students.
  4. When professor is monotone, or, overly uses one linguistic intonation style, students tend to increase off-task behavior
  5. Approximately 40 minutes into class, off-task behavior increases.
  6. When professor calls on students in expected order, off-task behavior increases.

Ét af disse problemer undgår jeg selv; jeg forelæser aldrig mere end ca. 30 minutter ad gangen, inden jeg holder en pause. (I dagens forelæsning sneg jeg mig op på 36 minutter et sted, og det kunne tydeligt mærkes til sidst – på mig selv og på de studerende.)

En vigtig pointe, som desværre forbigås helt, er at irrelevant brug af computer faktisk er distraherende for andre studerende. Måske er det i virkeligheden også en medvirkende årsag til at brug af computer ikke har betydning for karakteren? Alle bliver distraheret af den irrelevante aktivitet, ikke kun brugeren. Det er sværere at følge med i forelæsningen, når hende, der sidder helt oppe foran, spiller World Of Warcraft og ham ved siden af ser porno. Disse bemærkninger har jeg hørt fra en del studerende i tidens løb.

Mit mest følelsesbetonede argument for ikke at tillade brug af computere til forelæsninger er for så vidt det samme: det er simpelthen distraherende for mig at tale til en masse bagsider af skærme lidt på samme måde som det føles forkert at prøve at have en længere samtale med én, der sidder og læser avis.

Den amerikanske undersøgelse er interessant, men nogen bør følge op på den og finde ud af om tendenserne er afhængige af de studerendes studieretning (dette vil jeg formode) – og om der mon er nationale forskelle (det sidste er jeg derimod slet ikke sikker på). Men hvis jeg skal være rigtig træls her til sidst, vil jeg hævde, at undersøgelsen nok siger meget mere om hvor hvor lidt reel læring der egentlig er i en forelæsning end om konsekvenserne af irrelevant brug af computere.