Du drømmer om et andet sted

Drømmen om et andet sted.

du synes, du gjorde det bedste, du kunne
du endte med at hade det alt det du kunne
du ville bare væk
og jeg ville bare med
vi kunne have taget væk
men det gjorde vi ikke
du drømmer om et andet sted

Mikael Simpsons minimalistiske sangtekst fra De 10 skud rammer en grundfølelse, der både rummer eskapisme og resignation.

I dagens Information skriver Rune Lykkeberg om hvordan de, der danner regering, ofte ender med at handle modsat af indholdet af deres partiprogram. Drømmene er begravet i partiernes principprogrammer, men den udøvende magt skyldes embedsmænd og -kvinder. Partierne drømmer om et andet samfund, men det ender med nedskæringer og omstruktureringer og at sende sagerne i langsomtarbejdende udvalg. Efterhånden ændrer også principprogrammerne sig.

Center for Vild Analyse tager uden at vide det tråden op i sin aktuelle klumme (der af uransagelige grunde ikke er tilgængelig på WWW). Der er tale om det, Søren Kierkegaard kaldte mulighedernes fortvivlelse – at man kan være fortvivlet, selv om man egentlig ser muligheder overalt og i øvrigt mener at være med på beatet” (denne formulering skyldes CVA, ikke Kierkegaard – så meget med på beatet var den store forfatter dog ikke).

Hvad kendetegner nemlig denne form for fortvivlelse? En vis rastløshed og utålmodighed. At “mangle nødvendighed”. Når man mangler nødvendighed er man aldrig rigtig til stede i det liv, man skal leve. Man søger hele tiden ud mod helt andre måder, tingene kunne have været på, og man glemmer at få snøret sine sko og gjort tingere ordentligt, her, hvor man er.

Det er i denne kløft, vores liv bor. Mulighederne tilsiger ét, realiteterne et andet. Se bare på Danmark. Officielt resignerer samfundet; regeringen taler om at deres politik er “nødvendig”. Privat dyrker vi til gengæld eskapismen i kortsigtet og individuel form. Vi spiller lotto, går i byen og drikker os sanseløse, ser film om steder og tider, vi aldrig vil kunne befinde os på. I et brev til Information spørger en mand brevkasseredaktionen, om det mon ville være acceptabelt at have en affære, hvis han var på rejse i udlandet uden sin ægtefælle.

Vi drømmer om et andet sted.

Drømmen om en tilstand, hvor alt er anderledes, er imidlertid den mest konservative indstilling, påstår CVA. Den forhindrer nemlig den egentlige forandring, der er baseret på de muligheder, der faktisk er til stede.

Også dette kunne Rune Lykkeberg konkludere. Han slutter sit essay med at skrive:

Man går jo ind i politik, fordi man tror på, at politik er mulig. Det afslørende ved principprogrammerne er, at lederne bliver tvunget til at indse, at mange stadig tror på det, de selv har opgivet: At man kan lave principielle politiske forandringer.

Og hvis noget er modigt i politik, er det at tage den fordring på sig. Hvis noget er ydmygende, er det opgivelse på forhånd.

Løsningen er derfor hverken en resignation i realpolitikkens navn eller flugten ind i lotto og utroskab, men at blive i stand til at forestille sig noget virkeligt nyt og hvordan vi kan få det til at ske i den faktiske verden.

(Visited 122 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar