Sommertid – og søvn

I morges opdagede jeg, at vi var gået over til sommertid. Heldigvis kan mobiltelefon og computere i vores hjem stille urene automatisk. Jeg er så gammeldags, at jeg har et armbåndsur (som så til gengæld er et af de smarte solcelledrevne med visere og radiostyret indstilling af tid), og her måtte jeg prøve at finde manualen på nettet og udføre de knap-eksperimenter, jeg kun udfører to gange om året.

Ritzau refererer i dag til en svensk undersøgelse, der skulle vise at sommertid er en stressfaktor, der kan øge risikoen for hjerteanfald:

Det er en ny svensk undersøgelse, der har påvist, at antallet af hjerteanfald stiger med fire procent i dagene efter overgangen til sommertid, som sker natten til søndag.

Rickard Ljung fra Karolinska Institutet, der er en af lægerne bag undersøgelsen, forklarer, at stigningen sker, fordi kroppen bliver stresset, når natten bliver kortere, og søvnen derfor bliver forstyrret.

Men noget undrede mig.

Der er jo også er en times tidsforskel mellem Sverige og Finland. Jeg har derfor spekuleret på, om Rickard Ljung og kolleger har undersøgt, om rejser mellem de to nabolande fører til flere hjerteanfald. Så jeg gik på jagt efter artiklen, og den er faktisk slet ikke baseret på “en ny undersøgelse”. Selve artiklen, der beskriver undersøgelsen, kan man se hos New England Journal of Medicine, og den er fra oktober 2008.

Det er da også tydeligt, at artiklens ærinde ikke kun er at undersøge sommertid, men at undersøge, hvordan søvnmønstrene i den industrialiserede verden påvirker helbredet. I løbet af det 20. århundrede er den gennemsnitlige nattesøvn i denne del af verden aftaget fra 9,0 til 7,5 timer. Sommertiden er en meget veldefineret ændring i søvnmønsteret og derfor interessant at studere.

Studies are warranted to examine the possibility that a more stable weekly pattern of waking up in the morning and going to sleep at night or a somewhat later wake-up time on Monday might prevent some acute myocardial infarctions.

Se, dét er straks mere interessant. En (ikke-videnskabelig) undersøgelse i de danske medier (her refereret fra DR Nyheder) kunne tyde på at den manglende søvn snarere er en sekundær konsekvens end en årsag til stressudløste symptomer. Det er måske forventningerne til arbejdsindsats og den deraf følgende stress, der er den virkelige skurk.

To ud af tre i aldersgruppen 40-50-årige arbejder mere end 38 timer om ugen. Det viser en undersøgelse, som Berlingske har lavet.

Undersøgelsen er lavet blandt 338 adspurgte i aldersgruppen. Her svarer hver tredje, at vedkommende ikke får tilstrækkelig søvn i hverdagen, mens fire ud af ti føler, det er svært at holde fri fra jobbet.

(Noget helt andet: Når jeg ser en medicinsk artikel fra et så anerkendt tidsskrift, kan jeg godt blive helt misundelig på dem, der kan få sig en videnskabelig publikation, der fylder to en halv side – men sådan er det jo i medicinsk forskning. Forskningstraditioner er meget forskellige.)

(Visited 160 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar