Det er bare en overgang (?)

20120328-214515.jpg

Jeg har set karakterstatistikkerne for januareksamen på vores datalogiuddannelser (datalogi og software). I nogle fag er der mange studerende, der ikke bestod. Der er her tale om fag, der har et større indhold af matematik – emner som algoritmer og datastrukturer, beregnelighed og kompleksitetsteori. Det var rigtig trist at se, at der var et fag med en dumpeprocent på 60%.

Hvorfor er det så galt fat? Her er nogle hypoteser.

Først er der de rent interne hypoteser, som vedrører hvad der sker på universitetet.

  • Kvaliteten af undervisningen i de pågældende kurser er aftagende. Men jeg ved samtidig, at kursusholderne i de pågældende fag er erfarne undervisere, der har tænkt meget over deres undervisning og har mange års erfaring med at undervise i de pågældende fag. Nogle af dem har jeg haft hyppige, gode diskussioner med om undervisning og læring. En kvalitetsnedgang kan derfor næppe heller være hele forklaringen.
  • Manglende alignment mellem undervisningens form og eksamensformen. Men jeg ved samtidig, at en stor del af undervisningen i de pågældende kurser består i at regne opgaver fra tidligere eksamenssæt. Så dette kan heller ikke være hele forklaringen.

Dernæst er der de hypoteser, der søger en forklaring i eksterne faktorer.

  • Det frie optag kombineret med lavere beståelseskrav fører til, at der er flere studerende med utilstrækkelige evner inden for matematik på uddannelserne end før. Ved studentereksamen i 2011 var 34 procent nok for at kunne bestå skriftlig matematik.Noget af forklaringen kan formodentlig findes her.
  • Der er en større forskel mellem læringsmålene på ungdomsuddannelserne og forventningerne på universitetsniveau efter den nye gymnasiereform. Jeg tror selv, at en del af forklaringen kan findes her. Matematik i gymnasiet bliver i stadig større omfang baseret på brug af lommeregner og numerisk baserede argumenter og i stadigt mindre omfang baseret på mere abstrakte matematiske ræsonnementer. Her taler jeg ikke om toposteori eller differentialgeometri, men om selve dette at kunne “regne med bogstaver” og at kunne skelne mellem definitioner, sætninger og eksempler og at vide, hvornår et argument udgør et dækkende bevis. I de matematisk orienterede kurser på datalogiuddannelserne er sådanne ræsonnementer en vigtig del af faget. Jeg har selv oplevet studerende sige, at “den slags var vi ikke vant til på HTX” (mange datalogi- og softwarestuderende kommer i dag fra det tekniske gymnasium).

Men det kræver en større indsats at finde ud af præcis hvor problemet med overgangen er. Matematikdidaktikere har selv været i gang med at undersøge sammenhængen mellem læringsmål i gymnasiet og på universitetet. Bettina Dahl fra Aarhus Universitet har, alene og sammen med Claus Brabrand, der i dag er på IT-Universitetet i København, undersøgt denne overgang ud fra den såkaldte SOLO-taksonomi. SOLO står for Structure of Observed Learning Outcome; der er 5 niveauer i denne taksonomi, hvor 1 betegner det før-strukturelle niveau og 5 betegner et niveau, hvor man kan benytte begreber i nye sammenhænge og kan fremsætte hypoteser, kritisere. Dahl har undersøgt hvordan der sker spring i SOLO-niveau fra ungdomsuddannelse til universitetsniveau og internt fra bachelor- til kandidatniveau.

I konklusionen til den artikel, der omhandler overgangen fra ungdomsuddannelserne (her specielt det almene gymnasium, der nutildags kaldes STX), skriver hun

En lærer bør variere sine undervisningsformer, men gradvist. Universitetslærere bør være opmærksomme på de kompetencer og vidensformer, de studerende har erhvervet sig fra stx, og eventuelt tage denne forskel eksplicit op med de nye studerende, hvormed SOLO-springet ikke bliver et problem men en lærerig udfordring.

Dette er en vigtig pointe. Vi bør som universitetslærere gøre en systematisk indsats for at forstå med hvilke kompetencer, de studerende ankommer. Det gør vi bestemt ikke nok for. Den meget traditionelle forelæsningsform er ofte et chok, hvis man kommer fra klasseundervisningens verden. Vi gør meget for at lære de studerende at lave problemorienteret projektarbejde, men ikke noget systematisk for at lære dem at følge kursusundervisning med maksimalt udbytte, endsige at forstå deres strategier for læring,

Men samtidig er der også en opgave for ungdomsuddannelserne. De har også en pligt til at være reelt studieforberedende, Gad vide, om man kunne tilrettelægge afslutningen af gymnasiet således, at der er mulige matematikspecialiseringer, der fremhævede de kompetencer, der er nødvendige for at kunne studere de fag, hvor der er krav om en matematisk modenhed i form af kompetence inden for at “regne med bogstaver” og forstå/udføre abstrakte matematiske ræsonnementer? En sådan specialisering kunne så måske være et optagelseskrav. Et problem vil her selvfølgelig være at et A-niveau i matematik så ikke altid er et A-niveau i matematik.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar