Fredens privatliv?

Alle må gerne læse min blog (det er vel derfor, jeg lavede den), men jeg vil helst ikke have, at andre læser min e-mail.

Men det kan godt risikere at blive tilfældet. Den britiske regering har planer om at øge mulighederne for at overvåge e-mail-kommunikation, og også i USA er der planer om noget tilsvarende. Cyber Intelligence Sharing and Protection Act, bedre kendt som CISPA, er et lovforslag, der vil give private internetudbydere og USAs myndigheder stærkt øgede muligheder for at overvåge nettrafik. En mulighed vil formodentlig være Deep Packet Inspection, dvs. muligheden for at undersøge indholdet af de datapakker, der som det centrale led i TCP/IP-protokollen sendes rundt på Internet.

John Naughton, der er professor ved det britiske Open University, har et interessant indlæg om denne debat i The Observer. Han stiller her syv meget relevante spørgsmål, bl.a.

  • Hvad er evidensen for at en så omfattende overvågning vil kunne imødegå de trusler, man hævde, der er tale om?
  • Hvad vil de økonomiske omkostninger for internetudbydere og andre firmaer være?
  • Og hvorfor er det netop internettet, der er hovedmålet for overvågningen, når man lige så vel kunne forbyde brugen af abonnementfrie taletidskort til mobiltelefoner? Dette er nemlig en populær måde at skjule sig på for kriminelle.

Under alle omstændigheder er det problematisk at forsøge at regulere et medium, der i høj grad er blevet globalt. Selvfølgelig skal det være muligt for politiet at kunne forhindre forbrydelser, og ransagninger og telefonaflytninger er accepterede efterforskningsmetoder – men disse kræver retskendelser, er begrænsede af natur og har en kontrollerende myndighed i form af netop domstolene. Det, der her lægges op til, er et helt anderledes gennemgribende (men i sidste ende måske ineffektivt og kontraproduktivt) forsøg på regulering af teknologi. Igen bliver jeg mindet om Collingridge’s dilemma, som jeg tidligere har skrevet om.

flattr this!

Skriv et svar