Det harmløse håndværk?

En artikel på Fast Company belyser en mulig ny tendens: Store softwarefirmaer i USA er begyndt at foretrække at hyre unge mennesker, der kommer direkte fra high school, som software-udviklere.

Et meget sigende citat kommer fra Roy Bahat, der er direktør for spil-firmaet IGN.

Software is thought of as a science,” Bahat says, sitting in a conference room painted to look like the underwater city of BioShock games. “But what if it’s not a science? What if it’s more like a craft? Or even an art? If you wanted to hire somebody who could be a great craftsperson, you wouldn’t look for somebody with a PhD in that craft.”

Det interessante – og faktisk også dybt bekymrende er den førmoderne holdning til et fag, som her bliver lagt for dagen. I middelalderen havde man en tilsvarende holdning til det at være læge – nogle barberer lavede også småoperationer ved siden af, når nu de alligevel vidste lidt om at føre en kniv.

Men sådan er det ikke mere. Dvs. inden for softwareudvikling er det. IGN holder et særligt kursusforløb for talentfulde unge mennesker.

The program, which ran this summer, brought in people with a core aptitude for programming, then spent six weeks “teaching them something to see if we could get them up to a level where we actually might want to hire them,” Bahat says.

Hvis et privathospital annoncerede efter dygtige gymnasieelever, der efter et kursus på 6 uger kunne blive hospitalsansatte og måske en dag, hvis de var rigtig dygtige, kunne få lov til at lave hofteoperationer og udskrive recepter, ville der lyde et ramaskrig.

En af de mest vedholdende myter om software er, at der ikke er nogen videnskabelig basis og at den slags ikke er nødvendig. Hvis et program har en fejl, sætter vi os bare ned og retter den – det koster ikke noget særligt. En del af myten kommer fra de selvlærte personer, der engang har domineret IT-branchen. Nogle datalogistuderende har desværre gennem årene været med til at holde liv i myten om det harmløse håndværk og er gået gennem studiet med en “I skal ikke komme og lære os noget, og hvis I prøver, skal vi nok glemme det”-holdning.

Men software kan også være et spørgsmål om store beløb eller endda om liv og død. Synderegisteret over dårlige, dyre softwareprojekter er langt. For få måneder siden var der fokus på hvordan fejl i bremsesystemet på IC4-tog kunne føres tilbage til fejl i togets software. Selv noget så tilsyneladende uskyldigt som udvikling af computerspil kan føre til store økonomiske tab for spiludviklingsfirmaet, hvis et spil, der var tiltænkt en stor kreds af brugere  er dårligt designet eller implementeret.

Det er på den anden side ikke så underligt, at store firmaer gerne vil lave deres egne stærkt specialiserede uddannelser. Mange af de talentfulde unge kan blive stavnsbundne, fordi deres kompetencer er så firmaspecifikke, og de kan samtidig ende med at blive løntrykkere. For, som overskriften i artiklen spørger, Why hire a PhD, when a self-taught kid is just as good? De talentfulde unge har ikke samme faglige overblik og er ikke “lige så gode”, men det er firmaet, der ansætter dem ligeglade med.

Der er for mig at se derfor to problemer her: Et arbejdsmarkedspolitisk problem mht. kvalifikationer og et problem mht. at indse, at også softwareudvikling har et videnskabeligt fundament, der hedder datalogi. Gad vide, om der skal endnu flere IC4-kriser til før at dette vil gå op for de pågældende dele af software-industrien?

flattr this!