Noget med hjemmefra

20120421-182708.jpg

I dagens udgave af Information er der et langt interview med Gitte Sommer Harrits, der er lektor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Interviewet er blevet til på baggrund af Harrits’ nye bog, På vej til professionerne, der handler om hvordan den sociale og kulturelle arv har indflydelse på de studerendes vej gennem professionsuddannelserne.

Der er også noget andet, jeg som universitetslærer bemærker, nemlig beskrivelsen af analyser af andre studerendes baggrund.

De medicinstuderende viser sig som en af de allermest privilegerede grupper. De kommer i overvejende grad fra hjem med både økonomisk og kulturel kapital, ligesom de også selv har gode kulturelle kompetencer. Over halvdelen af de medicinstuderende har fædre med en lang- eller mellemlang videregående uddannelse, og det er også blandt de medicinstuderende, at vi finder relativt mange studerende med den finkulturelle smag for bøger, musik og film, sociologien traditionelt betragter som udtryk for kulturel kapital.

»Til gengæld kommer jurastuderende fra mere blandede hjem og ofte med større økonomisk end kulturel kapital. Mens de studerende med den ringeste sociale baggrund og mindst kulturel kapital findes på de sundhedsfaglige professionsuddannelser som ergoterapeut, ernærings- og sundhedsuddannelsen samt pædagog- og socialrådgiverstuderende,« siger Gitte Sommer Harrits.

Psykologi- og journaliststuderende kommer også overvejende fra ressourcestærke hjem, mens tandlæger ligesom jurastuderende kommer fra hjem med større økonomisk end kulturel kapital. Modsat skiller de teologistuderende sig ud ved at komme fra hjem med stor kulturel, men mindre økonomisk kapital.

Denne forståelse af de studerendes sociale baggrund har konsekvenser, der rækker ud over vores forståelse af problemer ved professionsuddannelser.

I den nye strategi for Aalborg Universitet er det et mål at AAU skal tiltrække mange studerende fra hjem, hvor der ikke er tradition for at tage en længere videregående uddannelse. Derfor er det også vigtigt, at vi ved mere om vores studerendes baggrund og i hvilket omfang, de udfordringer, vi som undervisere møder i vores undervisning skyldes den sociale arv. Af og til spekulerer jeg på, om indstillingen til at være “dedikeret studerende” eller “minimalist” kan være betinget af social baggrund. Jeg ved det ikke, men det burde være værd at undersøge.

Min egen fornemmelse er, at studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ofte kommer fra hjem, hvor der måske er både mindre økonomisk og kulturel kapital. På datalogiuddannelserne på Aalborg Universitet får vi i dag hovedparten af vores studerende fra HTX. Undersøgelser viser, at omkring 60% af eleverne på HTX kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en gymnasial uddannelse.

På en måde er jeg også selv et eksempel på dette. Jeg selv og mange af mine fætre og kusiner gik i det almene gymnasium (HTX fandtes ikke dengang), men ingen fra forældregenerationen havde studentereksamen. I dag er den håndværker/arbejder/lavere middelklasse-baggrund, der prægede min nordjyske familiebaggrund, vel kun historie for mig, men når jeg har mødt andre, der er vokset op med en helt anden baggrund (f.eks. fra københavnsk overklasse), bliver jeg igen bevidst om den.

(Visited 165 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar