Skidt – bare det går

Mit fodaftryk på miljøet blev meget tydeligt for mig i sidste uge. I sidste uge skulle jeg lægge en pose affald i vores affaldssæk i gården. Normalt ville denne sæk være næsten fuld på denne tid af ugen, men denne gang var den kun halvt fyldt. Først undrede jeg mig såre, men så gik det op for mig: Jeg havde været hjemmefra i fire dage. I en husstand med to voksne og et barn på 10 år kunne man se mit fravær på den mindre mængde af affald.

Hver dansker producerer i gennemsnit over en halv ton synligt affald om året. Hvor bliver affaldet af? Vi kan selvfølgelig bare grave det ned og bruge resurser på at lade affaldet hvile i et stort hul i jorden. Men der er alternativer. En artikel i det amerikanske webmagasin GOOD nævner København som en af foregangsbyerne. Det er interessant, at artiklen er imponeret over at vi i Danmark har forbrændingsanstalter, der brænder affald af og anvender det til fjernvarme. Jeg har aldrig tænkt over det før, men dette er åbenbart ikke så udbredt, som jeg havde troet. At Danmark kan ses som et foregangsland, kommer lidt bag på mig – affaldssortering er vi nemlig notorisk dårlige til herhjemme.

Vi burde kunne reducere mængden af affald betragteligt, og affaldssortering er bare én af de muligheder, vi bør gøre mere ved. Jeg er især blevet mere og mere bekymret over, at vi smider så meget mad væk. På DR Nyheder kan man læse, at Føtex indtil for nylig havde som praksis at overhælde kasserede madvarer med klorin for at forhindre, at “skraldere” og hjemløse tog dem fra containerne i butikkernes baggård. Dette gjorde mig vred; der må kunne findes alternativer. En oplagt mulighed ville være, at humanitære organisationer og foreninger/borgerinitiativer, der laver folkekøkkener, indgår en aftale med fødevarebutikker om at bruge fødevarer, der ellers skulle kasseres. En anden oplagt mulighed ville være at butikker betaler en afgift, der er proportional med hvor mange fødevarer de kasserer. Det koster trods alt samfundet at skille sig af med disse fødevarer. Andre butikskæder, nemlig Fakta og Rema1000, sælger varer til nedsat pris på sidste salgsdag. Dette er en tredje oplagt mulighed.

Også andre former for “produktion” af affald bekymrer mig. Jeg har en fuldt funktionsdygtig, men langsom computer på mit kontor. Det er universitetets maskine – jeg fik den som arbejdsmaskine i 2004. Den har tjent mig vel, og det er vel også en sentimental grund til at den får lov at ligge i mit arkivskab. Der er dog også en mere reel – min gamle computer er (som alle andre computere) fyldt med både giftige kemikalier og sjældne metaller. Disse sidste burde kunne genudvindes systematisk, og resten burde vi helt kunne undgå at bruge. Rocks and Minerals kan man læse, hvad der gemmer sig i en computer.

I næste måned går kampagnen Brug mere – spild mindre i luften igen. Kampagnens websted er lige nu under opdatering, men forhåbentlig kan man snart læse mere dér.