Amerikanske tilstande

Her er et gammelt billede fra en bus i USA. Kvindernes tøj afslører, at det formodentlig blev taget omkring 1960. Hvad er der særligt ved billedet? Kig godt efter.

Her er et andet billede, også fra USA. En mand med hat er på vej op ad en trappe. Hvad er der særligt ved billedet? Kig godt efter.

Jeg kom til at tænke på disse billeder i dag efter de underlige diskussioner om diskrimination i går. Begge billeder viser virkeligheden i store dele af USA omkring det tidspunkt, hvor jeg blev født (jeg er født i 1964), og begge billeder viser, at racismen på én gang var diskret og gennemsyrede alles hverdag. Billederne viser også, hvor meget af den daværende apartheid, der var de facto (i modsætning til at være indarbejdet i lovgivning). Passagererne i bussen var grupperet efter farve, så mennesker med europæiske forfædre sad på de gode sæder forrest, mens mennesker med afrikanske forfædre sad nede bagi. Og i biografen havde mennesker med europæiske forfædre lov til at gå ind ad den store hovedindgang, mens mennesker med afrikanske forfædre skulle liste op ad bagtrappen. Busselskabet og biograferne kunne have valgt at lade være med at rette sig efter racismen, men de spillede med. Det var ikke virksomheder, men Martin Luther King og andre borgerrettighedsforkæmpere af forskellig etnisk baggrund, der skabte forandringer ved at protestere og blive ved med at protestere.

En gribende beretning om denne ikke så fjerne fortid kan man læse i den amerikanske avis The Baltimore Sun, hvor to piloter fra Anden Verdenskrig fortæller om livet på luftvåbenets base. De måtte gerne være piloter og gå i krig, men i nabobyen måtte de ikke spise på restauranterne eller handle i butikkerne.

Flattr this!