Tilbage til ITU

20120503-100412.jpg

Jeg er igen på vej til IT-Universitetet i København, men denne gang i rollen som tilhøreren og den spørgende. Jeg er nemlig opponent på et PhD-forsvar. Det bliver spændende at tale om PhD-arbejdet; afhandlingen handler om proceskalkyler og modallogikker og hvordan de kan bruges til at ræsonnere
om webtjenester og det, der på dårligt nudansk kaldes concurrent constraint programming. Intet af dette er hipt i Aalborg, hvor UPPAAL udgør horisonten, men verden er større end Aalborg. Det bliver også interessant at gense udenlandske kolleger (den anden opponent er Nobuko Yoshida fra Imperial College) og at se traditionerne for PhD-forsvar andre steder.

Bagefter skal jeg videre til Manchester, hvor jeg skal mødes med mine to søstre og se min lille newzealandsk fødte nevø for første gang. Verden er større end Aalborg.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar