Det er ikke det, du siger, det er mere sproget i sig selv (?)

En mulig ulempe ved at maskinoversætte skilte fra kinesisk til engelsk.

BBC News skriver, at man på Politecnico di Milano fra 2014 vil gå over til at afholde al undervisning på engelsk. På Aalborg Universitet har vi nu så mange ikke-dansktalende medarbejdere, at vi på mit institut er begyndt at lave en oversættelse til engelsk af nogle mødereferater (dansk er forvaltningssproget i den danske stat). Der er et ikke altid lige subtilt skift til engelsk på vej i en del sammenhænge. Hvordan påvirker sproget vores  adfærd, og her specielt vores måde at træffe beslutninger på?

Boaz Keysar, Sayuri L. Hayakawa og Sun Gyu Anfra The University of Chicago beskriver i en artikel, der blev publiceret i Psychological Science i april i år, deres undersøgelse af hvordan de beslutninger, vi træffer, når vi skal træffe et svært valg, afhænger af hvilket sprog, problemet er formuleret på. De stillede tre grupper af mennesker over for bestemte valg:

  • Den første gruppe var amerikanske studerende, der havde engelsk som modersmål og havde japansk som fremmedsprog
  • Den anden gruppe var sydkoreanske studerende, der havde koreansk som modersmål og engelsk som fremmedsprog
  • Den tredje gruppe var studerende, der havde engelsk som modersmål og lærte fransk i Frankrig
Undersøgelsens eksperimenter handlede alle om at træffe valg, der var forbundet med en risiko. I ét af eksperimenterne blev alle tre grupper blev stillet over for et velkendt dilemma i to forskellige formuleringer og på enten deres modersmål eller på deres fremmedsprog. Her er den ene formulering, udgave 1:

Recently, a dangerous new disease has been going around. Without medicine, 600,000 people will die from it. In order to save these people, two types of medicine are being made.

If you choose Medicine A, 200,000 people will be saved.

If you choose Medicine B, there is a 33.3% chance that 600,000 people will be saved and a 66.6% chance that no one will be saved.

Which medicine do you choose?

I den anden formulering, udgave 2, er formuleringerne ændret, så “200,000 people will be saved”  er erstattet med “400,000 people will die” og tilsvarende er “600,000 people will be saved” erstattet med “no-one will die”, mens “no one will be saved” er erstattet med “600,000 people will die”.

Denne ændring i formulering er et klassisk eksempel på det, sociolingvister kalder for framing: valget af ord giver en subtil værdiladning af det, der bliver sagt. Når man bliver præsenteret for udgave 1 på sit modersmål er der en høj sandsynlighed for at vælge mulighed A, mens man, hvis man bliver præsenteret for udgave 2 på sit modersmål, er signifikant mindre tilbøjelig til at vælge mulighed A.

Undersøgelsens resultater ser ud til at indikere, at denne forskel forsvinder, når de to udgaver bliver præsenteret på fremmedsproget. Hvorfor er det mon sådan? Forfatterne overvejer dette og skriver:

The foreign-language effect on decision making is most likely determined by multiple factors that increase psychological distance and promote deliberation. Perhaps the most important mechanism for our effect is the reduction in emotional resonance that is associated with using a foreign language.

Her er konklusionen fra artiklen:

More generally, given that more and more people use a foreign language on a daily basis, our discovery could have far-reaching implications for individuals and for society. For instance, people who routinely make decisions in a foreign language rather than their native tongue might be less biased in their savings, investment, and retirement decisions, as a result of reduced myopic loss aversion. Over a long time horizon, this might very well be beneficial.

Inden nogen begynder at bruge dette som et argument for at vi alle skal tale engelsk, så vi ikke vil blive så følelsesmæssigt påvirkede i vores valg, vil jeg bemærke to forhold:

For det første er det ikke altid nødvendigvis en fordel, at der er en større følelsesmæssig distance, når beslutninger skal tages. Hvis valgmulighederne skal diskuteres med andre, inden beslutningerne skal træffes, bør man også kunne have et nuanceret sprog at diskutere i.

Og for det andet kan der være tale om et tveægget sværd i situationer, hvor ét sprog er dominerende. Der er som bekendt en hel del mennesker, der har engelsk som deres første og eneste sprog. Hvis undersøgelsens resultater er af generel gyldighed, vil det betyde, at briter, amerikanere m.fl. træffer beslutninger på et andet grundlag i en engelsksproget kontekst end tilfældet er for dem, der ikke har engelsk som modersmål. Man kan endda forestille sig, at nogle beslutningstagere vil udnytte denne forskel.

(Visited 30 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar