Flowet og fragmenterne

Det er ved at være sidst på semesteret. I det sidste lange stykke tid har min arbejdsdag været hakket i stykker; der har været møder med studerende, møder i studienævnet og i instituttets samarbejdsudvalg. Det er vigtige aktiviteter alle sammen, men de er samtidig tidrøvere. Et møde på halvanden time røver meget mere tid end de 90 minutter, det varer. Man kan ikke lave noget forskningsrelateret i løbet af to timer; enten skal man bruge resten af eftermiddagen (og så går det ud over familielivet) eller give op og bruge resten af arbejdsdagen og lave rutineopgaver som at læse og besvare e-mail og rette opgavebesvarelser (og så må man forske en anden dag).

Hvis man skal kunne finde ud af noget nyt, kræver det nemlig fordybelse, og fordybelse tager tid. Der skal være tid til både den bevidste bearbejdelse og den ubevidste efterbearbejdelse, som hjernen foretager sig i pauserne. Når man har denne tid og opgaverne hverken er for trivielle eller for svære, kan man opnå den tilstand, som i psykologi kaldes flow. Flow er det stik modsattet af stress; når vi er i en tilstand af flow, er motivationen til stede af sig selv, vi tænker ikke på mad, drikke, hvile osv.  De udfordringer, arbejdet giver, passer til vores kompetenceniveau uden at vi keder os. Det “kører bare”. Grafen ovenfor viser det område, hvori vi opnår flow-tilstanden.

Begrebet skyldes Mihaly Czikszentmihalyi, der er en ungarsk-amerikansk psykolog, født i Fiume, som engang lå i Italien men nu hedder Rijeka og ligger i Kroatien. I et interview med Wired fra 1996 definerer han begrebet således:

Wired: What do you mean by flow?

Csikszentmihalyi: Being completely involved in an activity for its own sake. The ego falls away. Time flies. Every action, movement, and thought follows inevitably from the previous one, like playing jazz. Your whole being is involved, and you’re using your skills to the utmost.

Czikszentmihalyi hævder, at mennesker er lykkeligst, når de er i flow-tilstanden.

Vi har ikke altid været gode til at lægge skema for de studerende; på nogle semestre er der nu placeret en masse afleveringer i kurserne, og det gør det svært for de studerende på de pågældende semestre at finde sammenhængende tid til deres projektarbejde og opnå en tilstand af flow. Deres problemer med dage, der er hakket i stykker, er helt tilsvarende mine problemer med ituhakkede dage.

Vi taler meget om forebyggelse af stress på danske arbejdspladser, men vi taler kun sjældent om flow-fremmende foranstaltninger (det kunne ellers være et godt slogan for en fagforening som 3F, “Flow-Fremmende Foranstaltninger.”..). Alle bør have ret til at føle flow i deres arbejde.

Tænk, hvis vi kunne have fordybelsesdage på universiteterne. Engang var onsdag eftermiddag på Aalborg Universitet en slags administrativ fordybelsestid; alle mødeaktiviteter skulle lægges her, og der måtte ikke være undervisningsaktiviteter. Sådan er det ikke længere, og argumentet er tidnød og lokalemangel. Men ved at indføre fordybelsestid for studerende vil man samtidig kunne få en garanti for at større undervisningslokaler var ledige.

Både ansatte og studerende skulle have fordybelsesdage; fordybelsesdagene skal ikke være de samme for alle hold af studerende eller for alle ansatte, men hvert hold af studerende og alle ansatte skal have dem. På en fordybelsesdag for studerende kan der ikke være kursusaktivitet eller studierelaterede seminarer; hele dagen tilhører projektarbejdet og man har som studerende ret til at sige nej til andre aftaler. På en fordybelsesdag for videnskabeligt personale må der ikke være møder eller undervisning, og man har lov til ikke at besvare e-mail eller opringninger. På en fordybelsesdag for administrativt personale må der ikke være møder, og man kan viderestille henvendelser uden at føle skyld.

(Visited 123 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar