Øen og fjorden

Vi tog cyklerne frem og forlod det kontinentale Danmark for at tage færgen til Egholm. Et kvarter fra Aalborgs midtby er der ankeldybt soppevand, en isbod, nordbagger på marken, den svage duft af kokasser og en knasende grusvej, der fører til en nedlagt købmandsforretning med gamle kriminalromaner, islandsk slik og Gjøltrolde til halv pris. På denne pinsedag var øen i fjorden et mikrokosmos af sommeren i Danmark, og der var stilhed, mere stilhed og sommerfred. Tilrejsende københavnere bemærker, at himlen oppe ved os synes større og højere. Jeg har aldrig tænkt over det før, for sådan har himlen altid været her, men jeg tror, de har ret.

Jeg er et meget passivt medlem af Egholms venner, men vi behøver ikke andre forbindelser dertil end færgen, tak.

(Visited 87 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar