Manden med hatten

Mange kender historien om fabrikanten Oskar Schindler fra filmen Schindlers liste og ved, hvordan han frelste hundredevis af tyske og polske jøder fra Holocaust. En del andre kender fra filmen Hotel Rwanda  historien om hotelbestyreren Paul Rusasebagina, der reddede 1268 mennesker under folkemordet i Rwanda i 1994.

Der har også været andre, mindre kendte eksempler på sådanne modige mennesker. Først i dag blev jeg selv opmærksom på den iranske diplomat Abdol-Hossein Sardari.

En gribende artikel fra BBC News fortæller historien om hvordan Sardari reddede mindst 2000 medlemmer af det samfund af iranske jøder som var bosat i Frankrig, da landet blev besat af nazisterne i 1940. Sardaris mod var særligt bemærkelsesværdigt, da det daværende iranske regime havde et nært forhold til Nazityskland. Sardari tilbragte sine sidste år i ubemærkethed i Storbritannien efter at have mistet diplomatpension og ejendom i sit hjemland efter revolutionen.

Den iransk-fødte forfatter Fariborz Mokhtari udsendte sidste år en bog om Sardari, In The Lion’s Shadow, som jeg prøve at få fat i. Det centrale citat fra BBC-artiklen er de sidste linjer, hvor Mokhtari siger dette:

Mr Mokhtari hopes that by telling his story, through the testimony of survivors, […], he will bring it to a wider audience but also shatter “popular misconceptions” about Iran and the Iranians.

“Here you have a Muslim Iranian who goes out of his way, risks his life, certainly risks his career and property and everything else, to save fellow Iranians,” he says.

“There is no distinction ‘I am Muslim, he is Jew’ or whatever.”

He believes the story illustrates the “general cultural propensity of Iranians to be tolerant” which is often overlooked in the current political climate.

Dette er værd at huske i vore dages politiske klima, hvor regimerne i Israel og Iran drømmer om krig mod hinanden, hvor antisemitisme og religiøs intolerance køres i stilling af diktaturet i Teheran og hvor dybest set tilfældige tilhørsforhold skygger for det grundlæggende vilkår, at vi alle uanset etnicitet og religiøst tilhørsforhold er mennesker. There is no distinction.

(Visited 63 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar