Tonstunge datamaskiner og lukkede former

Jeg læste en nyhed om matematisk fysik i denne uge via et opslag på Facebook og i danske medier. Faktisk har ganske mange medier verden over fået fat i historien om den indisk-tyske gymnasieelev Shouryya Ray; en søgning på Google giver 86.800 hits. Her er hvad Ekstra Bladet skrev:

Matematikere har i årevis haft tonstunge datamaskiner til at beregne, hvad Isaac Newton stillede som et spørgsmål for mere end 350 år siden.

Hvordan er det lige flyvebanen er, når en bold kastes mod en mur, hvordan vil den ramme og hoppe tilbage? (såkaldt ‘Newtonian dynamics‘)

Det kunne vidensskabsfolk ikke sådan lige selv regne ud, hvorfor de forsøgte med maskinel hjælp.

Nu er det blevet lettere.

Det kan de takke Shouryya Ray for.

Den 16-årige dreng var med sin klasse på skoleudflugt til Dresden Universitet. Forskere fortalte, at denne gåde var ‘uløselig’.

– Jeg spurgte mig selv, om det var tilfældet. Sådan lidt skoleelev-naivt, men kastede mig ud i det, siger han.

Han vandt den årlige tyske gymnasie-videnskabskonkurrence, Jugend Forscht, med over 10.000 deltagere med sin løsning og kaldes nu et geni, hvilket han ikke bryder sig om.

Det triste ved denne artikel er, at jeg ikke fandt ud af, hvad det var for et problem, Shouryya Ray rent faktisk løste. Findes der overhovedet “tonstunge datamaskiner” mere? Det er klart selv for mig (jeg har ikke studeret matematisk fysik, men har dog studeret matematik engang), at der er tale om at Shouryya Ray har fundet frem til en metode til eksakt løsning af ligninger, der hidtil har skullet løses numerisk, men derudover får vi ikke mere.

Jeg ledte på nettet og fandt til sidst en beskrivelse af hvad, Shouryya Ray har gjort. Han har løst en andenordens differentialligning:

Let (x(t),y(t)) be the position of a particle at time t. Let g be the acceleration due to gravity and c the constant of friction. Solve the differential equation:

(x''(t)^2+(y''(t)+g)^2)^{\frac{1}{2}}=c(x'(t)^2+y'(t)2)

subject to the constraint that (x''(t),y'(t)+g) is always opposite in direction to (x'(t),y'(t)).

Om dette resultat virkelig er så banebrydende, tør jeg ikke sige. Men pænt lyder det da til at være; så vidt jeg kan se, har Shouryya Ray fundet en lukket form, hvor løsningen er givet eksplicit.

Det er nogle andre fortællinger, medierne har hæftet sig ved, for dem ved de, hvordan man skal fortælle: Fortællingen om en ikke-ekspert, der gør en uventet opdagelse. Fortællingen om et ungt menneske, der vinder en konkurrence (en slags pendant til X-Faktor). Fortællingen om den dygtige indvandrer.

Alle tre historier er værd at fortælle, men jeg ville ønske, at nogen også turde fortælle historien om ligningen bare lidt bedre. Måske er differentialligninger for voldsomme at nævne, men man kunne dog tale om løsning af ligninger ? Og i en verden, hvor selv den lille telefon i min lomme har mere regnekraft end computerne fra forrige århundrede, er det næsten rørende naivt at læse om “tonstunge datamaskiner”.

Danskere vil i øvrigt af billedet bemærke, at det gymnasium, Ray går på, faktisk er opkaldt efter den danske forfatter Martin Andersen-Nexø. Det er dog ikke en skole, der specialiserer sig i litteratur, men derimod i naturvidenskab.

(Visited 63 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Tonstunge datamaskiner og lukkede former”

  1. Og hvorfor så lige opkalde en skole i Tyskland efter Martin Andersen-Nexø? Jo, han tilbragte faktisk sine sidste år i Dresden og blev udnævnt til æresborger der.

Skriv et svar