Midt i tiden

Hvorfor virker det ikke at fortælle sine børn, at man får det bedre af at spise sundt? Hvorfor bliver vi så utålmodige, når computeren bruger et minut på at starte? Hvorfor er der så mange sure mennesker i Paris og New York og London? Hvorfor er det så kedeligt for nutidens studerende at være til en forelæsning? Et af svarene på alle disse spørgsmål er muligvis, at det syn, vi har på vores placering i tiden (fortid, fremtid og nutid), på afgørende vis er med til at forme vores billede af virkeligheden og derigennem vores adfærd.

Her er et interessant foredrag (igen fra RSA) om netop dette med den amerikanske (italiensk-amerikanske, opdager man) psykolog Philip Zimbardo. Et af de spørgsmål, man passende kan stille sig selv, og og Zimbardo ikke svarer på (han har trods alt også kun 10 minutter), er hvor vores tidsperspektiv kommer fra. Et menneskes tidsfornemmelse (dvs. hvor lang tid en begivenhed tager) er til dels fysiologisk betinget, men det kan ikke forklare forskellene mellem forskellige lande, for slet ikke at tale om forskelle mellem tidspunkter i historien, og det kan så vidt jeg kan se, ikke forklare forskellen på at være fremadrettet, nutidsorienteret eller bagudrettet.

(Visited 23 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar