En køn omgang

Anita Sarkeesian er en ung amerikansk kvinde (med armensk baggrund), der på sin webside http://www.feministfrequency.com tager fat i nogle indarbejdede forestillinger i populærkulturen, som har med kønsroller at gøre, og som aldrig rigtig bliver genstand for diskussion. F.eks. er det egentlig påfaldende, at der er én kvindelig smølf, og at Smølfine oprindelig blev fremtryllet af troldmanden Gargamel for at så splid mellem de andre (alle mandlige) smølfer. Noget af det hun vil, er at få os til at tage stilling til og udfordre det, man kalder troper – ikke varme lande, men “faste vendinger” eller temaer, der dukker op igen og igen i fortællinger. Når de bliver dominerende, får vi en verden af stereotyper med alt hvad det indebærer af problemer. Der er masser af den slags rundt omkring i fiktionens verden – den dumme blondine, den naive jyde, den elskelige bedstemor osv. I computerspillenes verden er der også troper og stereotyper i den helt store stil – tænk bare på det vel første udbredte eksempel, Lara Croft. Problemerne med dominerende stereotyper er blandt andet, at de gør det meget sværere at tegne nuancerede billeder af mennesker og sværere for læsere, seere, spillere osv. at kunne “se sig selv”. Og stereotyperne rummer ofte også en forventning om hvordan “man” bør opføre sig som f.eks. kvinde. Derfor er det vigtigt at få udfordret hele dette univers af stereotyper.

Der er desværre også en anden grund til at Anita Sarkeesians arbejde vækker opsigt. Hun lagde ovenstående video ud på YouTube for at bede om crowdfunding (6.000 dollars) til sit videre arbejde om netop troper og kønsroller i computerspil – og hvad kom der ud af det? Flere tusinde ubehagelige, hadske (kvindefjendske og racistiske) og direkte truende kommentarer fra mænd, der af en eller anden grund følte sig trådt på eller truet på en eller anden vigtig del af deres identitet. Nogle gik så vidt som til at vandalisere hendes Wikipedia-side med pornobilleder. Al denne frastødende adfærd er endnu mere påfaldende, når jeg af videoen tydeligt kan se, at Anita Sarkeesian faktisk holder af at spille computerspil og når jeg tænker på, at tonen i videoen faktisk er både saglig og afdæmpet. Hele denne triste polemik kan man læse om hos New Statesman. Heldigvis kan man også af artiklen se, at Anita Sarkeesian fik 55.671 dollars ind på sin appel. Hun gjorde i øvrigt det rigtige med alle kommentarerne og lod dem stå til til beskuelse i al deres brutale dumhed.

Det, der slår mig her, er dels at der nogle gange tilsyneladende næsten ingen ting skal til for at fremprovokere en hel masse had på nettet, dels at det nogle gange er anonymiteten, der legitimerer det. I et indlæg fra sidste år greb jeg fat i netop dette. Mon de samme mænd ville have sagt det samme til Anita Sarkeesian, hvis de havde siddet og spillet computerspil sammen med hende?

Der er andre tilfælde, hvor mennesker er blevet udsat for trusler på nettet – senest et medlem af det britiske Underhus, der modtog trusler pr. e-mail. Manden bag disse trusler blev for nylig dømt. Denne sag var helt klar, for i dette tilfælde var der tale om en regulær trussel rettet mod den pågældende politikers børn, men hvad skal vi gøre ved alle de skrækkelige kommentarer, der kommer på debatfora?

(Visited 81 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

7 kommentarer til “En køn omgang”

  1. Denne form for respons (hvis man da overhovedet kan kalde det en respons) fra mænd er desværre alt for normal indenfor den feministiske bevægelse. Man skal ikke lede længe på for eksempel skepchick.org for at se eksempler på dette. Det er i høj grad et udtryk for en ubehagelig kultur hvor priviligerede mennesker er ude af stand til at se deres eget privilegium og derfor bortkaster diskussionen som irrelevant. At de så derudover også gør det med en voldelig og seksualiserende tone beviser blot at der stadig er et stort problem. Lignende problemer gør sig dog også gældende indenfor debatter om fx race og seksualitet.

    Jeg kunne især godt lide videoerne om LEGOs marketing strategi, der er kørt fuldstændig af sporet, selvom de gjorde det så godt i starten.

  2. Synes dit indlæg blander to ting sammen, nemlig stereotyper og sexisme. Begge emner er vildt interessante, men efter min mening bør man kigge på dem adskilt. Altså, så vidt muligt. Du får nok ikke sagt meget om sexisme uden at snakke om stereotyper.

    Jeg ser menneskets evne til at skabe stereotyper som en ualmindelig dårlig approksimation. Vi tager nogle gængse træk omkring et emne/en person og så lader vi dem symbolisere noget bestemt. Klassikere som at gamle damer er søde og rare, eller polakker er dårlige håndværkere. TV, film, men især også bøger/aviser er gode til at skabe stereotyper. F.eks. når vi læser han vi jo en træls tendens til at tro på alt hvad der stå. Det minder mig altid om nogle bøger vi havde i folkeskolen i de små klasser: “Læs og forstå” hed de. Jeg synes den titel har sådan en dejlig dobbelt betydning. Du skal læse og “forstå” teksten. Ikke så du kan genfortælle, som var tilfældet med børn, men så du forstår de ting du har læst om, helt ned til de ting der står mellem linjerne. Så når man f.eks. læser om et hus der er faldt sammen, og de tilsyneladende var fordi det var bygget af dårlige udenlandske håndværkere… Ja så skal ens hjerne så fjerne ordet “udenlandske” og tænkte “jeg forstår at dårlige håndværkere bygger dårlige huse”, og ydermere måske (givet mere evidens) tænke: “Hvis jeg bestiller håndværkere må jeg nok hellere sørge for at de har gode anbefalinger”… om de så er udenlandske eller ej.

    Stereotyper er spændende, og elsker at prøve at forstå hvorfor vores hjerner gør som de gør. Mennesker anvender meget symboler. Moderfiguren var symbol på frugtbar hed. Moderfigueren skabte jo faktisk en stereotyp. Spændende, for symboler mener jeg ikke vi kan undvære. Men sexisme er noget helt andet.

    Her er hvad Wikipedia mener sexisme betyder: “Sexisme er undertrykkelse på basis af køn. En tankegang der mener, at det ene køn, historisk set typisk kvindekønnet, er laverestående end det andet. Ideen om sexisme har altså stor lighed med ideen om racisme, som er undertrykkelse på baggrund af race, eller speciesisme, som er undertrykkelse på baggrund af art.”.

    Så sexisme indebærer at vi nedgør et køn. Dette er tydeligvis noget skidt. At sige “du er svag fordi du er kvinde” eller “du er jo mand, så du forstår jo ikke følelser” er efter min mening begge dele nedladende. Men indenfor sexisme bliver alting meget hurtigt meget subjektiv. F.eks. så mener mange at det er nedladende at vise en halvnøgen kvinde på en reklame ved et busstoppested. Lad os se på det eksempel.

    Ok, først så skræller vi lige moralen væk. Altså, om vi synes nøgenhed er passende på offentlige steder. Jeg mener selv at det ikke er passende, men mere fordi reklamer generelt er forstyrrende (er hyper-sensitiv) og kønne kvinder for mig er svære at overse, især når de har dobbelt størrelse. Men lad os nu kun fokusere på om det er nedværdigende for kvindekønnet at hun hænger der.

    Og her går jeg så i stå. For jeg kan ikke se at det er nedladende. Jeg kan heller ikke se at plakaten siger “se kvinder, sådan bør I se ud”. At en halvnøgen kvinde skal få mig til at købe et bestemt produkt kan jeg heller ikke se.

    Dog ved jeg, og har læst ufattelig meget om “hvor nedladende det er for kvinder at blive brugt som sex-symbol”. Beklager, men forstår det ikke. Kan det være deprimerende for at kvinde konstant at skulle forholde sig til “hvad der forstås som smukt/lækkert”. Helt sikkert. Det kan også være deprimerende som mand. Lige så vel som at vi dagligt forholder os til hvad der menes at være “smart”, hvornår vi ser “alvorlige” eller “kloge” ud. Hvorfor har vi jakkesæt på, hvis ikke for at se alvorlige, seriøse og civiliserede ud? Det er jo lidt noget fis, men bare fordi at yuppierne går sådan klædt (hov, en stereotyp!), er jo ikke for at træde på personerne der synes det er helt fint at gå i Føtex i klipklappere og joggingdragt. For selvfølgelig er det det.

    Her er hvad jeg mener om sexismedebatterne: Start med at spørge jer selv “hvor gør jeg dette her”. F.eks. “hvorfor støder dette mig”. At stille spørgsmålet “hvor gør jeg dette?” eller minde sig selv på “hvorfor er det lige jeg er her?” er god hjælp til at holde fokus

    For sjældent har en debat haft så meget irrationalitet som sexisme-debatten. Og sjældent har debat være så sexistisk i sig selv, for i Danmark hører vi praktisk talt kun om sexisme når mænd gør noget fy fy, men kvinder.. næææh nej. De er jo feminister. De må godt. Det er ok at tryne mænd for deres store overarme, og deres neandertaler-agtige intelligens.

    Feminisme er: “Feminismen er en intellektuel og politisk bevægelse, der kæmper for kvinders økonomiske, sociale og politiske ligestilling med mænd.” (Wikipedia)

    Så hvis man som kvinde står og råber at man hader mænd, fordi de er mænd (om det så er indirekte via en debat om sexisme), jamen så er man udøver af sexisme.

    Derfor, for at gå full circle. Anita Sarkeesians arbejde er rigtig interessant. Det vil være sundt for alle at bekæmpe stereotyper, og sexisme. At forældre f.eks. kan bruge hendes videoer til at snakke med deres børn og sådanne problemstillinger fedt. Børn skal tænke for at udvikle sig. De lærer det ikke af sig selv. Sarkeesian gør det tilmed helt uden selv at opføre sig sexistisk.

    Så hvorfor man så får hade-breve? Fordi der er folk der ikke spørger sig selv om “hvorfor gør jeg dette her?” før de handler.

  3. Det er vigtigt at huske på, hvilken rolle magt spiller, når man taler om fordomme. Ligesom racisme er sexisme en samling fordomme med magt bagved til at “håndhæve” dem. Der er også fordomme om mænd fra kvinders side, og de fordomme bryder jeg mig heller ikke om, men forskellen er, at mænds fordomme mod kvinder spiller sammen med at der i mange samfund har været magtforhold, hvor mænd har besiddet den meste magt og har brugt den til f.eks. at betale kvinder mindre i løn eller måske endda til at nægte dem fundamentale rettigheder. Det er i dét lys, man skal se problemerne med troper og stereotyper.

    Der er selvfølgelig troper og stereotyper, der ikke er sexistiske (“den naive jyde”, f.eks.), men jeg har svært ved at forestille mig dels hvordan man vil kunne udtrykke en fordomsfuld holdning som sexisme uden at betjene sig af dem, dels hvordan stereotyper om kvinder ikke i sig selv rummer et element af sexisme.

  4. “Og her går jeg så i stå. For jeg kan ikke se at det er nedladende. Jeg kan heller ikke se at plakaten siger “se kvinder, sådan bør I se ud”. At en halvnøgen kvinde skal få mig til at købe et bestemt produkt kan jeg heller ikke se.”

    Som et enkeltstående tilfælde er der heller ikke noget synderligt galt i en sådan plakat, men du glemmer at sætte det i den rette kulturelle sammenhæng, hvor billeder af denne art er overalt. Så er det nemt som mand at stå og sige “jamen plakaten siger ikke at i -skal- se sådan ud”, men når hele vores kultur er gennemsyret af en (fejlagtig) ide om at kvinder kun kan lide lyserød, ikke kan finde ud af at tænke rationelt, skal finde sig i at blive piftet af på gaden (“det er jo en kompliment!”) osv. osv., så påvirker det folks opfattelse både af sig selv og af andre. Og netop her spiller troperne og stereotyperne ind, for de forstærker og viderefører de ubegrundede fordomme vi har, og dette gælder ikke kun overfor kvinder. Der er intet galt i troper i sig selv, problemet opstår snarere når de bliver fuldstændigt altdominerende stereotyper i det kulturelle landskab. Og Anitas videoer viser fremragende og entydigt at dette problem for længst er opstået og er blevet fasttømret i vores kultur.

    Jeg vil også lige kommentere på Hans’ eksempel med “den naive jyde” og lignende stereotyper. Selvom denne ikke er sexistisk, er den dog stadig fordomsfuld, og kan nemt føre til de samme problemer hvis den får lov til at blive dominerende i vores kultur. Som eksempel kan man tænke på stereotyper i forhold til de amerikanske sydstater.

Skriv et svar