Rejsen til Lars

Af og til læser jeg om en film, som jeg får lyst til at se. Denne gang var det britisk dokumentarfilm, Mission to Lars, der handler om Tom, en autistisk mand på 40 og hans to søskende, journalisten Kate og filmskaberen Will, der sammen vil hjælpe ham med at opfylde hans store drøm om at møde Lars Ulrich fra Metallica. Der er en lang artikel i The Guardian om Mission to Lars, og den alene giver mig lyst til at se filmen. Men det gør traileren også. Her er den. Alene af traileren kan man se at dette i høj grad er en film om selve rejsen, ikke så meget som en film om at være fremme ved målet.

Jeg bliver nødt til at røbe det (det står nemlig i artiklen) – Tom møder faktisk Lars til sidst, og det er en god oplevelse for dem begge. Ellers ville det ikke have været til at bære. Og Kates bemærkning siger vel i virkeligheden også noget om en mulig opfattelse af dét at være dansk, som kan være hinsides både nationalisme og et lige så forstemmende nationalt selvhad.

Kate sees it like this: “When artists get to that level, they have either to evolve as human beings or become the biggest knob. Lars tries hard to be authentic. I think that is because he is Danish.” And at the end of the film, Lars “jumped up and down and cheered”.

Og når selv Lemmy fra Mötörhead får en tåre frem ved denne film, kan det være en yderligere anbefaling.