Kant på fortovet

20120617-151030.jpg

Hvad bør jeg gøre, hvis jeg finder penge på gaden? Her er et indlæg om det på The Guardian. Kommentarerne er næsten lige så interessante som artiklen selv. De fleste ser ud til lige som jeg at have en “bagatelgrænse”. Hvis der er tale om en mønt, må jeg indrømme, at jeg beholder den. Mit argument er, at mønter er småbeløb, som den oprindelige ejer vil kunne undvære og måske endda ikke vil opdage at have mistet. Hvis der er tale om pengesedler, vil det være anderledes. Når jeg har fundet ejendele, har jeg altid indleveret dem til hittegods.

Men er dette et ræsonnement, der fordrer en “bagatelgrænse”, egentlig acceptabelt? Hvis jeg finder en tyver på fortovet, vil jeg kunne beholde den med ovenstående argument – men jeg vil ikke stjæle en plade chokolade til 20 kroner i supermarkedet. Bevæggrundene kunne ellers være de samme: Der er tale om en genstand af meget lille værdi, og supermarkedet kan sagtens undvære den lille plade chokolade – måske vil de aldrig opdage, at den forsvandt.

Nogle vil her sige: Jamen, hvis du konsekvent stjæler en plade chokolade i supermarkedet hver gang, du kommer der, mister supermarkedet faktisk en del penge. Og hvis alle andre gør det samme, går det endnu værre.

Mit oprindelige ræsonnement var baseret på en konsekvensetisk betragtning – konsekvenserne af at finde en mønt og stjæle en plade chokolade er begge små – mens indvendingen er pligtetisk. Begge opfattelser bliver identificeret i 1700-tallet. Konsekvensetikken opstår med Jeremy Bentham, mens pligtetikken skyldes Immanuel Kant.

Der er også et element af undtagelse i indvendingen ovenfor. Sandsynligheden for at jeg “finder” en plade chokolade i supermarkedet er tæt på 1, mens sandsynligheden for at jeg finder en mønt af tilsvarende værdi på fortovet er langt mindre. Derfor vil man kunne argumentere for, at der skal gælde andre regler i undtagelsestilfældet end i normalsituationen.

Undtagelsen er blevet brugt som argument for alle mulige politiske tiltag i freds- og ikke mindst i krigstid. Vi er egentlig for demokrati, men hvis undergravende kræfter truer, kan vi indføre militærstyre osv. Vi er egentlig imod fængsling uden retssag, men (osv.)

Det er overraskende, at der i selv det hverdagsagtige dilemma om fundne penge gemmer sig hvad der vel er nogle af de helt centrale spørgsmål, som etikken tumler med.

Ville jeg selv stjæle en plade chokolade til 20 kroner i supermarkedet? vil nogle nu spørge. Nej, det ville jeg ikke. Det ville de fleste andre, der læser dette, formodentlig heller ikke. Men er vore bevæggrunde mon de samme? Det kunne være interessant at få opklaret.

(Visited 87 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar