Stenaldermennesker og stjernekrig

Jeg kan huske ørkesløse diskussioner, jeg har haft om hvorvidt mennesket er grundlæggende egoistisk eller altruistisk. Den slags diskussioner dukkede især op i gymnasietiden, hvor lysten til at diskutere svære filosofiske problemstillinger er der, men tankens klarhed meget sjældent kan følge trop.

Spørgsmålet har interesseret talrige filosoffer, men også evolutionsteorien har sine bud. Jeg kan huske, hvordan Richard Dawkins talte om “det selviske gen”, forstået således, at alle organismer er bærere af gener, og at det er generne, ikke individerne, ikke arterne, der overlever eller går til grunde. Set på denne måde skulle egoismen forstået som først og fremmest at gøre det, der tjener egen overlevelse, være et princip. Men samtidig er der jo masser af mennesker, der foretager sig noget uegennyttigt. Hvordan kan vi forlige disse to fænomener?

Et bud på en forklaring kommer fra den amerikanske biolog Edward O. Wilson fra Harvard. Han begyndte sin forskerkarriere med at studere myrer, men endte med at grundlægge den disciplin, der hedder sociobiologi. Wilsons seneste bog, The Social Conquest of Earth, er nu også blevet bemærket af danske medier og anmeldes i dag i Politiken. Et af hans vigtigste ærinder er at forklare, hvordan vi med evolutionsteorien kan forstå et tilsyneladende paradoksalt fænomen som dette foretage sig en handling, der ikke kommer det handlende individ til nytte.

Et interview med Edward O. Wilson fra New Scientist (der også kan læses på Slate.com) er et godt sted at starte. Heri siger han

Eusociality, where some individuals reduce their own reproductive potential to raise others’ offspring, is what underpins the most advanced form of social organization and the dominance of social insects and humans. One of the key ideas to explain this has been kin selection theory or inclusive fitness, which argues that individuals cooperate according to how they are related. I have had doubts about it for quite a while. Standard natural selection is simpler and superior. Humans originated by multilevel selection—individual selection interacting with group selection, or tribe competing against tribe. We need to understand a great deal more about that.


We should consider ourselves as a product of these two interacting and often competing levels of evolutionary selection. Individual versus group selection results in a mix of altruism and selfishness, of virtue and sin, among the members of a society. If we look at it that way, then we have what appears to be a pretty straightforward answer as to why conflicted emotions are at the very foundation of human existence. I think that also explains why we never seem to be able to work things out satisfactorily, particularly internationally.

Nu skulle man tro, at Wilson var pessimist, misantrop eller begge dele. Men nej! Han slutter interviewet med at sige dette.

I think we are ready to create a more human-centered belief system. I realize I sound like an advocate for science and technology, and maybe I am because we are now in a techno-scientific age. I see no way out of the problems that organized religion and tribalism create other than humans just becoming more honest and fully aware of themselves. Right now we’re living in what Carl Sagan correctly termed a demon-haunted world. We have created a Star Wars civilization but we have Paleolithic emotions, medieval institutions and godlike technology. That’s dangerous.

Det er værd at huske på i en verden, i hvilken mange mennesker stadig drømmer om, hvor meget bedre det hele kunne blive, hvis der ikke var så mange andre mennesker, der var så forbandet anderledes (end dem selv).

Sandheden er således ikke, at mennesket er altruistisk. Sandheden er heller ikke, at mennesket er egoistisk. Gymnasiediskussionerne spurgte om det forkerte. Begge former for adfærd er del af menneskets manifeste natur, men vi kan selv vælge, og vi er selv nødt til det. Spørgsmålet er, hvordan vi skal vælge at handle.

Edward O. Wilsons bog er hermed føjet til min lange liste af bøger, der skal læses.