Alt hvad du kan

Engang, da jeg boede i Edinburgh, var jeg fast gæst ved lørdagsbuffeten på den indiske restaurant Kalpna (en indisk vegetarisk restaurant). Jeg endte altid med at blive mere end mæt, fortrød det – og vendte alligevel trofast tilbage ugen efter.

I disse dage har der været Rio+20-topmøde, og fokus i de danske medier har i den anledning været på – en skattereform i Danmark og bestemte danske politikeres fravær fra forhandlingerne. Men der skete faktiske også andet i Rio de Janeiro. Repræsentanterne har vedtaget et dokument med titlen The future we want; et udkast kan læses her. Det bliver desværre hurtigt klart, når man begynder at læse, at dokumentet er store ord og (undskyld ordspillet) varm luft. I afsnit VI, Means of Implementation, er de konkrete initiativer få og små. Faktisk ser det ud til at det mest konkrete initiativ er at der skal nedsættes en international komité (afsnit 255-256), som skal skal etablere rammerne for en international proces, der skal kunne lede til finansiering af bæredygtig udvikling. Jeg ved godt, at dette er store problemer, vi har med at gøre, men de er ikke nye, og indtrykket er mest af en forhalingsstrategi ved at sende tingene i udvalg.

Hvorfor gør vi sådan? Fordi det er nemmest ikke at gøre noget. Vi er i gang med en global overspringshandling. I Informations leder i dag skriver Jørgen Steen Nielsen:

Vi tænker rationelt med den senest tilkomne del af hjernen, neocortex, men styres i høj grad af den gamle hjerne, det limbiske system, der har med lidenskaber at gøre. Enhver, der har stået ved et buffetbord og taget tredje gang, selv om man er mæt, ved hvad det handler om. Vi er tilbøjelige til at “rydde bordet” og til at “rydde planeten”. Vi bevæger os mod undergang, men vejen dertil er fyldt med vækst, profit og fede oplevelser.

Det er her problemet er; vi gør det, vi gør, fordi vi kan. Og i de seneste fem-seks generationer er vi her i den industrialiserede verden blevet så vant til det, at vi ikke kan forestille os andet. Igen er det stenaldermennesket, der møder stjernekrigsteknologien og de umiddelbare behov, der er i konflikt med deadline.

Den canadiske professor i økologi William Rees bliver også nævnt af Jørgen Steen Nielsen; Rees holdt en forelæsning i Rio om netop dette, og det lader til at have været en vigtig og god forelæsning. Herunder kan man se et interview med ham, inden turen går hen til buffeten for fjerde gang.

[ Bill Rees // Why We’re in Denial ] fra ExtraenvironmentalistVimeo.