Den største ændring

På Edge.org blev et stort antal tænkere fra videnskab, kunst og filosofi spurgt:

What will change everything?

Med andre ord: hvad er den største ændring, vi vil kunne komme til at opleve? Mange svarede med tanker om evigt liv, en fuldstændig indsigt i hjernens repræsentation af kognition eller opdagelsen af liv uden for jorden. Nogle enkelte talte om krig eller store katastrofer. Det er spændende læsning, og nogle af ideerne er svimlende, men meget andet er usædvanligt vidtløftigt. Mange forudsiger (ikke overraskende), at ændringen vil skyldes netop deres fagområde.

Jeg kan huske en årsfest på Aalborg Universitet, hvor Peter Lund Madsen i et foredrag skulle give sit bud på den største innovation, menneskeheden har oplevet inden for de seneste 1000 år. Hans bud var, at det var indførelsen af kloakering.

Ja, det var ekstremt prosaisk. Og det var helt alvorligt ment. For, som han sagde, fjernede de underjordiske kloakker den alvorligste smittekilde fra bybefolkningens dagligdag og gjorde det muligt for dem at leve længere. Med et længere liv for den enkelte fulgte en hel masse nye muligheder.

De forandringer i det danske samfund (og mange andre samfund), der har forbedret livskvaliteten mest for flest mennesker, skyldtes tilsvarende, lavteknologiske ændringer, der kan løse sociale problemer. Her tænker jeg på almindelig undervisningspligt, offentlig sygesikring og dannelsen af politiske partier og fagforeninger.

Jeg tror faktisk, at det, der vil kunne ændre fremtiden for os, vil være noget lige så prosaisk. Og nej, selv om jeg er datalog, tror jeg ikke, at det bliver informationsteknologien, der for alvor kommer til at ændre vores verden. Computerne findes, og Internettet findes, og mobiltelefonerne findes, men vi bruger i stort omfang alt dette maskineri til at gøre det, vi plejede at gøre, meget nemmere – vi taler sammen, skriver sammen, ser på billeder, lytter til musik. Det ville vi gøre alligevel. Menneskets behov er i høj grad knyttet til dette at være menneske, the human condition.

Alene en meget mere effektiv og skånsom produktion af fødevarer og genindvindelse af resurser vil kunne ændre meget mere for menneskeheden, end man tror. Talrige er de krige, der er blevet udkæmpet om adgang til resurser. Lige så talrige er de konflikter og uheldige adfærdsmønstre, der skyldes social ulighed og manglende erkendelse af ulighedens konsekvenser. Og vi er stadigt mere truet af forureningens konsekvenser i form af global opvarmning. Hvis disse problemer kan løses for menneskeheden som helhed, vil det forbedre vores livskvalitet – og måske vil drømmene om telepati, udødelighed, kontakt med ekstraterrestrielt liv osv. ikke længere lokke så meget som et tilflugtssted, når vi tænker på fremtiden.

Tilsvarende – i den negative version – vil en fortsat rovdrift på vores resurser (herunder fødevarer) simpelthen gøre livet meget, meget surere for os.