Turing: Et misforstået geni

Da Tor Nørretranders udgav sin bestseller Mærk Verden for 21 år siden, var jeg blandt de mange, der læste den. Det var en rigtig spændende bog, syntes jeg – bortset lige fra de dele, der handlede om datalogi og matematik. De var tynde, lidt for blomstrende i deres sprogbrug og sommetider på kanten af misforståelser, syntes jeg.

Moralen er, at det altid er underligt at opleve et fagområde, man selv kender indgående, blive populariseret. Lidt for ofte er der noget væsentligt, der går tabt.

I år er det 100-året for Alan Turings fødsel (faktisk var hans fødselsdag i lørdags), og det bliver markeret rundt omkring. Tydeligst i Storbritannien, hvor mange begivenheder inden for datalogi og matematik går under den fælles betegnelse The Alan Turing Year.

Også de danske medier har opdaget Alan Turing nu. I Politiken skriver Morten Bay under overskriften “Genial hjerne og mystisk død: Computerens far fylder 100” om Alan Turing. Det er selvfølgelig godt og velment. Men hvor ville jeg dog ønske, at det havde været en bedre artikel. Der er både genier, mystik og død i dén titel – antydningen af en kioskbasker.

Da Morten Bay skal forsøge at beskrive Turings bidrag til teorien om beregnelighed, skriver han dette:

Turings største bidrag til verden var formodentlig opfindelsen af den såkaldte Universal-maskine, der i dag også kaldes for den universelle Turing-maskine. Det var ikke en konkret, fysisk maskine, men et koncept, der mere eller mindre danner grundlag for, hvordan computere fungerer, selv i dag.

Turings idé var, at en maskine, der blev fodret med informationer repræsenteret ved symboler, kunne behandle disse og spytte et resultat ud i den anden ende. Og at man således aldrig behøvede at ændre på selve regnemekanismen, men blot behøvede øge antallet af symboler, der kunne behandles ad gangen.

Dette er princippet bag programmeringssprog, computerhukommelse og er det princip, som CPU’er i stort set alle digitale dimser fungerer efter i dag.

Da Turing offentliggjorde de matematiske teorier, der lå bag Turing-maskinen i 1936, var hans idé at symbolerne blev fodret ind i maskinen med en papirstrimmel.

Hvad skal jeg synes om ovenstående? Det virker, som om forfatteren tror, at Turings bedrift var at opdage, at en regnemaskine kunne ændres, så den kunne behandle flere symboler på én gang, men at hans opdagelse var hæmmet af at symbolerne skulle stå på en papirstrimmel!

Lidt længere nede skriver han:

Allerede i februar 1946 introducerede Turing dog verden for endnu et princip, der bruges i stort set alle computere i dag, nemlig idéen om lagrede programmer. Hvor Turing-maskinen primært blev fodret med informationer og derefter spyttede resultater ud med det samme, kunne Turings nye ”maskine” lagre programmer, der så kunne tolke de informationer, maskinen blev fodret med.

Og her går det rigtig galt – det glipper fuldstændigt for forfatteren at forstå, at den universelle Turing-maskine og den programmerbare computer faktisk er præcis den samme idé. En universel Turing-maskine er en Turing-maskine, der kan simulere enhver given Turing-maskine M ved at få en beskrivelse af M som input. En programmerbar computer er en maskine, der kan udføre enhver algoritme ved at få en beskrivelse af algoritmen som input.

I artiklen fremstår det som om Turings bidrag er at computeren nu ikke skal “spytte resultater ud med det samme”, men kan gemme dem sammen med programmer, der tolker de resultater, computeren har produceret. Det er uklart, hvordan computeren producerede resultaterne, men det har åbenbart ikke noget med de der programmer at gøre.

Hvis vi havde fejret Galileo Galilei, ville jeg ikke blive forbløffet, hvis en tilsvarende artikel havde konkluderet, at “det italienske supergeni opdagede at  man kunne smide flere kugler af forskellig størrelse ud fra et klokketårn på samme tid, så de ramte jorden hurtigst muligt”.

Og så taler Morten Bay som så mange andre danske journalister, der oversætter på bogstavtro vis fra engelsk, om “computervidenskab” i stedet for om datalogi.

I dag er der et indslag om Alan Turing på Radio 24Syv. Forhåbentlig vil ham, der bliver interviewet, kunne udtrykke sig mere præcist. Det er nemlig mig, der skal i radioen.

(Visited 195 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Turing: Et misforstået geni”

Skriv et svar