Hver sin niche

20120708-225952.jpg

Center for Vild Analyse rammer igen hovedet på sømmet med en parallel mellem den akademiske specialisering og den kapitalistiske ditto. Nøglecitatet er dette:

Og her er det så, at man bare glemmer en ting: Den akademiske diskurs er allerede konstrueret som kapitalismens diskurs. Det drejer sig ikke om at skabe noget virkelig nyt, men snarere om at finde sin niche; det drejer sig om kodeks og om henvisninger, om at passe ind i kredsløbet. Ganske som kapitalismen i sin helhed, så fungerer også akademiet som en stor maskine, hvor den enkelte prøver at hoppe ind og køre med, indtil hun har fundet sin helt egen drejning, sit helt eget moment. Akademikere er lige så høflige og velovervejede som investorer og virksomhedsledere. Så læn jer roligt tilbage, alle I emsige, bekymrede politikere. Der var aldrig nogen forskel. Det er kun, når nogen vitterligt forsøger at skabe sine videnskabelige resultater – eller sin formue – som førstebevæger, at kæden springer af. Er Stein Bagger og Milena Penkowa ikke de perfekte eksempler på det?

Og her er bekymringen så. For hvordan kan vi skabe nyt, hvis vi først og fremmest er små hjul i et stort maskineri?