Et plastisk samfund

Termokanden. Den lille sprayflaske med sprit til at rense computerskærmen med. Den lille børste, der skal sprit på for at rense samme skærm. Telefonen. Den lille pose, der var nødder i, og som jeg smed væk. Tusserne til tavlen i auditoriet. Drikkeglasset med en blomst på. Kuglepennen. Strømforsyningen til min computer. Radioen. De små højttalere, der er sluttet til min computer. De blå, gule, grønne og røde A4-lommer til papir.

Alle disse genstande befinder sig på mit skrivebord, mens jeg skriver dette. De har én ting tilfælles: De er i større eller mindre omfang lavet af plastic. Plastic er et fremragende materiale. Men en dag går termokanden og strømforsyningen og de små højttalere i stykker, og tusserne bliver slidt op. Så er plastic en byrde.

I Taiwan er man for længst begyndt at betragte plastic som en resurse. I 2010 blev hele 73 procent af østatens plastic genanvendt. I 200 blev over 180.000 tons plastic genanvendt som råmaterialer til en værdi af mere end 140 millioner amerikanske dollars. Hele 9 af de landshold, der var med ved det seneste fodbold-VM i Sydafrika spillede i dragter, lavet af såkaldt eco-fabric, som er fremstillet af – brugte plasticflasker. Man er endda også begyndt at fremstille mursten af genbrugsplastic.

Noget lignende må vi også kunne gøre herhjemme, og det kunne være en måde at skabe nye arbejdspladser på. Teknologien er der allerede. Men ingen private firmaer har taget et sådant initiativ; dette må være en målsætning for en visionær regering (hvis en sådan ellers findes – den nuværende opposition ser ikke ud til at have forslag i denne retning).

(Visited 170 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Et plastisk samfund”

Skriv et svar