Under parasollen

20120803-151600.jpg

Den elektroniske Stella Polaris-festival ankom for første gang til Aalborg i går, og der var et fornuftigt program med bl.a. Mike Sheridan, Pete Gooding, Lulu Rouge og Laid Back, som jeg er gammel nok til at huske fra deres gennembrud for list over tredive år siden. Mikael Simpson var også på programmet, men kun ovre i Rigets Centrum.

Samtidig var Stella Polaris et ærkedansk arrangement med salg af is (dog ikke Polar Is), pølser og øl og sodavand – og hele herligheden er tilsyneladende sponsoreret af Carlsbergs sødlige cider, som vist skal drikkes af folk på en tredjedel af min alder, når der er sommer i byen. Der var i hvert fald en masse parasoller og tæpper med dét ciderlogo på, og der var en bod, hvor man kunne købe sødlig cider (jeg selv købte dog en almindelig sodavand).

Musikken var hovedattraktionen sammen med muligheden for at lægge sig i parken og få lidt ud af den sidste feriedag. Jeg havde ikke hørt Mike Sheridan live før; han er en meget dygtig københavnsk musiker på kun 20 år. Musikalsk er vi i ambient-hjørnet, temmelig langt fra det umiddelbart dansable. Hans første album, I syv sind, er mere end almindeligt vellykket, og især da når man tænker på, at Mike Sheridan kun var 16, da det udkom. På hans andet album, Ved første øjekast, tager han for første gang livtag med egentlig kompositionsmusik – der er kammerkor, violin mv. med. Men i Kildeparken var Sheridan alene med sin computer, og hans musik er måske lidt for kølig og alvorlig til et arrangement, der i bund og grund er en gang dansk hygge. Men det gjorde ikke noget, at der blev talt hen over musikken; i ambient-genren er dette tilladt. Og hyggeligt, det var det faktisk at opleve Stella Polaris i Aalborg. Men den sødlige cider lod jeg andre om at indtage. Jeg kan sagtens leve uden sponsorering; tænk, hvis musikken også kunne det.