Den store ansigtsbog

Den amerikanske forfatter Naomi Wolf (ikke at forveksle med Naomi Klein – det bliver de ofte) har en interessant klumme i The Guardian om hvordan mulighederne for overvågning griber om sig. De første linjer i hendes artikel får det faktisk til at løbe mig koldt ned af ryggen. Her fortæller Wolf om hvordan en af hendes Facebook-bekendte, Jim Coffey, under et besøg i Disneyland blev tilbudt fotos af ham og hans kæresten fra rutsjebanen. Disneyland have allerede fundet frem til Coffeys kreditkortoplysninger (disse havde de fra den adgangsbillet til forlystelsesparken, som han tidligere havde købt). I den pågældende rutsjebane havde Jim Coffey betalt med kontanter, så Disneyland kunne ikke basere deres viden at han havde kørt med rutsjebanen på kreditkortinformation. De må derfor have foretaget en analyse af de fotos, der var blevet taget – og som nu var til salg!

Jim Coffeys opslag om denne hændelse kan ses på Facebook – sammen med billedet fra rutsjebanen. Tilmed har Disneyland og de amerikanske myndigheder (og her specielt militæret) allerede for nogle år siden indledt et samarbejde. En artikel fra 2006, som Naomi Wolf henviser til, beskriver dette.

Naomi Wolf beskriver også, hvordan overvågningskameraer bliver stadigt mere udbredt – og intet menneske vil kunne kigge de mange, mange timers optagelser igennem. En oplagt løsning er at anvende algoritmer til billedgenkendelse her. Jeg kommer her til at tænke på en aktuel sag, hvor en svensker fejlagtigt blev udpeget som gerningsmanden bag et selvmordsbombeattentat mod en bus med israelske turister i Bulgarien. I denne sag var det nemt at udelukke den pågældende mand, formodentlig fordi han stadig er i live. Hele udpegningen skete på baggrund af optagelser fra et overvågningskamera; det er uklart for mig, om analysen af disse billeder skete manuelt eller med computerstøtte, men under alle omstændigheder antyder det, at man skal bruge oplysninger fra disse kameraer med stor varsomhed.

Der har været stort fokus på hvordan store firmaer som Google, Apple og Facebook (der alle er baseret i USA) gemmer lokalitetsbaserede oplysninger. Men det stopper ikke her. Også ansigtsinformationer er nu blevet eftertragtede data. Facebook er nu godt i gang med at bruge algoritmer til genkende af ansigter.

De eksempler, Naomi Wolf refererer til, viser, at der er grund til at fokusere på samarbejdet mellem private firmaer og offentlige myndigheder og på datamining fra overvågningskameraer. Det er særdeles uklart for mig, om lovgivningen har tilstrækkelige beføjelser med hensyn til at regulere denne praksis.

(Visited 43 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar