En empatisk civilisation

Ja, det lyder måske meget hippie-agtigt, men så lad det være hippie-agtigt netop i dag: Hvordan kan vi udvide den empati, de fleste mennesker føler (og som er softwired i vore hjerner), til at kunne rumme alle? Hvis vi skal kunne løse de problemer, vi står med, bliver vi nødt til det.

Jeg lægger mærke til, at der ikke rigtig er nogen, der taler om dette, når der bliver diskuteret politik. I bedste fald er det målet. Politikere, der er eller har været statsministre, har mumlet om “en varm hånd”, og det er vel en form for empati, og beskæftigelsesministre taler om noget så paradoksalt som “et kærligt skub”. Lige nu taler ministrene i den danske regering om at de godt kan se, at det må være svære at miste dagpenge, hvis man er en af dem, der er arbejdsløs (ministre er aldrig selv arbejdsløse), så også her er der vel en form for empati. Men fokusset på midlerne og metoderne skygger i så fald for målet – diskussionerne er altid reduceret til en samtale om økonomiske indgreb og lovforslag af den ene eller den anden art. I værste fald er politikerne måske ligeglade; der er ikke andet end midler og metoder.

Ovenfor er et lille foredrag (som en af læserne anbefalede mig sidste år – tak for det!) af den amerikanske forfatter og tænker Jeremy Rifkin om hele udfordringen med at udvide vores empatibegreb.

(Visited 62 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar