Det går ufatteligt godt (?)

En lang artikel i dagbladet Information i denne weekend tager fat på centrale påstande i den canadiskfødte Harvard-professor Steven Pinkers bog The Better Angels of Our Nature, der udkom sidste efterår.

Steven Pinkers påstand er, at menneskeheden aldrig har levet fredeligere, end den gør nu. Selv hvis man medregner de to verdenskrige og deres enorme tab af menneskeliv, var det 20. århundrede en tidsalder, hvor sandsynligheden for at blive slået ihjel af et andet menneske var lavere, end den nogen sinde har været. Og hvorfor er det så gået sådan? Fordi oplysningstidens idealer og humanisme har haft afgørende indflydelse på opfattelsen af menneskets værd, hæver Pinker. International lov, herunder menneskerettighederne, er vundet frem.

Er vi mon i virkeligheden tættere på den empati, jeg efterlyste i går?

Herunder er et kort foredrag fra 2007 med Pinker selv. Han virker selv meget begejstret.

Artiklen citerer Pinkers bog, og journalist Lasse Lavrsen citerer ham desuden fra et interview. Artiklen summerer tallene op således:

Og det gælder ikke bare i et træk set over 100 eller 1.000 år, det gælder også i et kortere perspektiv. Siden 1945 har vi i Europa og i Nord- og Sydamerika registreret et brat fald i antallet af dræbte som følge af krige, etniske konflikter og militærkup. Globalt er antallet af krigsdræbte faldet fra gennemsnitlig 65.000 pr. konflikt pr. år til mindre end 2.000 i indeværende årti. Siden Den Kolde Krigs afslutning har vi også oplevet færre borgerkrige og et 90 procents fald i antallet af folkemordsdræbte. I Vietnam-krigen faldt op mod fem millioner mennesker – heraf fire millioner civile og 60.000 amerikanere, mens Afghanistan-krigen har kostet godt 2.000 amerikanere livet og omkring 15.000 civile.

Det er udsagn, der virker paradoksale, når man ser tilbage på en blodig borgerkrig midt i Europa for ikke engang 20 år siden og på folkemordet i Rwanda på samme tid – og tænker på krigene i Irak og Afghanistan og den igangværende borgerkrig i Syrien.

Og er det virkelig så simpelt? En af de store ændringer er at væbnede konflikter nu primært udkæmpes uden for den industrialiserede verden. Det man har set under den kolde krig og stadig ser, er at aktørerne fra denne del af verden i høj grad “kæmper pr. stedfortræder” og på den måde ikke selv lider tab af menneskeliv. I borgerkrigen i Syrien ser vi således i dag, hvordan regimet har haft støtte fra Rusland, mens oprørshæren har støtte fra især USA. Vietnam-krigen er på sin vis også et eksempel på denne moderne tendens, selv om USA selv satte tropper ind. Endelig er det også interessant, at dem, der led de klart største tab i Vietnam var vietnameserne selv.

Den engelske filosof John Gray er meget kritisk over for Steven Pinkers konklusioner, og i hans anmeldelse er det netop denne “outsourcing” af krigen, han bl.a. fremhæver. Også et andet aspekt af samfundsudviklingen dukker op i Grays kritik, nemlig at der er mere end to millioner indsatte i USAs fængsler i dag. John Gray (og også jeg) har svært ved at se dette som et tegn på at det enkelte menneskes liv er blevet mere værd.

Selv vil jeg også fremhæve en anden bekymrende tendens der også bemærkes af Mogens Rüdiger fra mit eget universitet i Lasse Lavrsens artikel, nemlig den såkaldte “krig mod terror” der igen gjorde tortur og “forsvindinger” til acceptable metoder i USA og Europa. Heller ikke dette er en indikator på at det enkelte menneskes liv er blevet mere værd.

Det er selvfølgelig positivt, at Steven Pinker ser menneskerettighederne og international lov som væsentlige. Det gør jeg som bekendt også. Men måske er den mest plausible forklaring på at der i nogle sammenhænge og i nogle lande (nemlig i den industrialiserede verden) er blevet mere respekt for det enkelte menneske desværre, at en individualistisk opfattelse af menneskeværd er blevet fremherskende. Svend Andersen, der er professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet, siger:

»Det er en stærk betoning af frihed, den hænger tæt sammen med en udbredelse af den liberalistiske ideologi, og den står stærkere end nogensinde.«

Men som Svend Andersen ser det, har liberalismen nogle indbyggede paradokser og problemer. Må den enkelte gøre hvad som helst med sit liv? Må man risikere det af tåbelige grunde?

»Dyrkelsen af individet er helt ekstrem, men man er jo ikke kun et enkeltindivid, men en del af et fællesskab og et samfund, hvor vi skal tage hensyn og ofre os for hinanden,« siger han og beskriver, hvordan frihedsbegrebet bliver bøjeligt i den politiske kontekst. Svend Andersen finder den moderne politiske betoning af frihed tæt forbundet med økonomi og muligheden for at tjene penge. Forbrugerindividualismen, påpeger han, betyder enormt meget, og vores kultur dyrker de mennesker, der har ressourcer.

Set på denne måde fører den individualistiske opfattelse af mennesket til en relativ opfattelse af menneskeværd i den industrialiserede verden. Både i den forstand at nogle menneskeliv bliver mere værd end andre, og i den forstand at den enkelte ikke længere er så tilbøjelige til at sætte sit liv på spil for et fællesskab.

(Visited 31 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar