Gennemslagskraft frem for alt?

I sidste uge fik jeg en mail med en invitation til sende en artikel ind til et tidsskrift. I de første par sekunder er jeg selvfølgelig lidt beæret. Men er det nu seriøst? Til dels. Tidsskriftet var fra Hindawi Publications, der er et nyere egyptisk forlag.

Når jeg tænker på forlagenes seriøsitet er det dels fordi jeg kender forlagenes forskellige ry, dels fordi der er en stadigt større ønske om kvantificering af forskning, bl.a. om måling af dens gennemslagskraft. Her er et mål der anvendes den såkaldte impact-faktor. Impact-faktoren skyldes Eugene Garfield, der var en amerikansk pionér inden for citationsindekstering og grundlagde firmaet Institute for Scientific Information. Impact-faktoren beregnes som det gennemsnitlige antal citeringer af artikler inden for de seneste to år. Man kan selvfølgelig også forsøge at måle citationshyppigheden for den enkelte artikel for at udsige noget om dens gennemslagskraft.

Men ovenfor er en graf, der viser hvor hyppigt Alan Turings artikel om morfogenese, The Chemical Basis of Morphogenesis,  er blevet citeret siden 1952, da den udkom. Læg mærke til, hvordan den faktisk ikke blev citeret i de første år, men er endt med at blive flittigt citeret. Ja, dette er faktisk den mest citerede af Alan Turings publikationer – mere citeret end selv On Computable Numbers with an Application to the Entscheidungsproblem, hvor Turing-maskinen bliver introduceret.

Et blogindlæg af Stephen Curry sætter endnu engang fokus på impact-faktoren og alle anstrengelserne for at kvantificere forskning. Vi kan ikke bevidst forsøge at skabe impact, og eksemplet med Turings morfogenese-artikel viser, at det kan være svært at måle impact i forskningens verden. Hele denne problemstilling kender vi også fra kunstens verden. Forfattere og musikere sætter sig ikke for at skrive hovedværker; de bliver bedømt af andre og især af eftertiden. De sværest tilgængelige værker, den egentlige avantgarde, bliver måske ikke læst/hørt af særlig mange, men de inspirerer indirekte – i andet eller tredje led, måske længere ude endnu – den store mainstream. Noget lignende gør sig til dels gældende i grundforskning. Den næsten paniske insisteren på at måle forskningens gennemslagskraft er forårsaget af den samme ændrede holdning til forskningens nytteværdi, som har præget så mange andre tvivlsomme initiativer inden for de seneste år. (Kan nogen huske “Fra forskning til faktura”?).

(Visited 24 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar