Den svære, svære konfliktløsning

Edge.org har et interview med den amerikanske hjerneforsker Rebecca Saxe. Hendes forskning er motiveret af et helt fundamentalt spørgsmål: Hvordan tænker vi om hvordan andre mennesker tænker? Det er ofte den manglende indsigt i Den Andens motiver, der skaber konflikter.

Hvordan løser man en konflikt når man ikke kan se ind i Den Andens tankeverden? Lige for tiden er der fokus på den spændte situation i Vollmose, hvor der hos nogle grupper i kvarteret (vel især blandt de unge) hersker en ekstrem mistillid til myndighederne. Det er klart, at de allerfleste mennesker (også jeg selv) umiddelbart synes at der er noget ikke bare dybt forkasteligt, men også dybt irrationelt ved at angribe den lokale skadestue, angribe brandfolk eller begå hærværk mod den daginstitution, hvor kvarterets børn går. Også i Mellemøsten har f.eks. læger og brandfolk høj social status (om muligt har læger højere status i arabiske lande end i Danmark), så dette gør hele denne tragiske situation endnu mere kompliceret at analysere.

Magtforholdene i samfundet er vigtige at forstå. Det, vi er vidne til, når nogen udøver denne form for destruktiv adfærd er ikke sædvanlig magt, men en destruktion der vokser ud af afmagt – en slags “afmagtens magt”. For den umiddelbare følelse af magt, de destruktive handlinger udløser, er særdeles kortvarig og løser ingen problemer. Der er alt for mange eksempler fra andre lande og andre tider (Brixton i 1981, Los Angeles i 1992, franske byer i 1995…) der viser hvordan en opsparet afmagt pludselig kan udløses i en destruktiv voldsspiral. Det, alle disse eksempler viser, er at der er tale om mennesker fra samfundets absolutte underklasse og ofte også om etniske mindretal (af meget forskellig baggrund). Det er ikke et tilfælde, at der er så få optøjer, der har deres udspring i middelklassekvarterer.

Jeg har ikke noget forkromet svar på noget som helst, men konfliktløsning må være et af de centrale aspekter (ud over social- og fordelingspolitiske tiltag). Tidligere i år skrev jeg et ret søgende indlæg om at kunne lytte til andre, og her nævnte jeg hvordan Jacob Holdt ud over at være en dygtig fotograf og en god fortæller er god til at lytte og har brugt dette i konfliktløsningssammenhænge. Der er mange, der udviklet sådanne kompetencer. Det interessante er, hvordan hjerneforskningen kan bekræfte denne indsigt empirisk.

Rebecca Saxe og hendes kolleger har undersøgt, hvordan aktiviteten i forskellige dele af hjernen bliver påvirket, når mennesker tænker om andre mennesker. Hun siger:

An aspect of conflict that has often got left out of the science of conflict is dynamics of power. In any conflict, one of the key factors is who has been in power and who has been out of power, in terms of how the conflict has gone up until now, and what it takes to make the conflict better in the future. In the little bit of work that we’ve done so far on conflict and how conflict plays out, thats the one discovery we have up until this moment, which we just published minutes ago, is that having a dialogue with a person from the other side is one of the standard things that people do when they’re trying to make a conflict better. They bring groups from each side together and they have them talk to each other. The new discovery that we have is that dialogue works differently for different reasons, depending on which side of the power dynamic you’re on.

If you’re in a conflict situation and you’re the one who’s been in power, making you do a good job of listening to what the other side is saying, making you take their perspective and really hear what they’re saying, makes you a little more open to them. It makes you perceive them with more empathy and as less irrational then you did a minute ago, or half an hour ago.

Det lyder umiddelbart banalt, at man skal lytte til hinanden for at løse en konflikt, men det er det bestemt ikke. Skal de danske myndigheder så forhandle med kriminelle bander og give efter for deres krav? Nej, selvfølgelig ikke. Alle skal kunne færdes trygt, der hvor de bor, og sundhedspersonale skal kunne udføre deres arbejde i tryghed. Det må aldrig stå til diskussion. Men hvis myndighederne alene skruer bissen på og kun anlægger det officielle myndigheds-synspunkt, er der en stor risiko for at en gruppe af mennesker, der er meget større end uromagerne, holder op med at lytte. Det svære og vigtige er at kunne leve sig ind i modpartens følelser og bevæggrunde, hvor langt væk fra ens egne de end må forekomme. Her har man nemlig et andet ansvar, hvis man relativt set er i en magtposition. Kun ved at få den anden part til at føle sig lyttet til og forstået, kan man som magtbegunstiget få den anden part til at forstå. Rebecca Saxe skriver:

If you’re on the disempowered side of a conflict, if you’re coming from the less-empowered position, being told to take the perspective of the more-empowered side helps not at all; it might even hurts. Instead, what helps is feeling like the other side is hearing you. Getting the chance to talk and be heard makes you a little bit more open, a little more empathetic and a little less likely to see them as irrational. This is obviously not a solution to all possible problems, but this is a little bit of empirical data from a randomized controlled trial showing that one of the reasons dialogue works differently for the different sides is that, when you come from two sides of a power dynamic, you have different needs.

Mit indtryk er, at der allerede findes en del gode kræfter i de sociale myndigheder og i politiet, der har en sådan indsigt om hvordan en sådan dialog skal etableres. Men har politikerne den også? Jeg kan være tvivl, når jeg ser medierne lige nu.

(Visited 25 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar