De forvoksede teenagere

I Information er der et interview med Naja Maria Aidt i anledning af udgivelsen af hendes nye roman. Jeg er to uger yngre end Naja Marie Aidt (hun er født juleaftensdag 1963), så dette citat rammer også mig, selv om jeg ikke kan siges at være en af dem, der sidder på mediebranchen.

»Min generation er på mange måder en samling forvoksede teenagere, som altså snart fylder 50, og jeg har tænkt lidt over, hvad det egentlig er, vi har bidraget med? Vi er børn af hippierne, og mange af os var politisk aktive som ganske unge, men det er langsomt forsvundet. Og paradoksalt nok sidder min generation på hele mediebranchen. Og hvad har de tænkt sig? Der hersker en form for åndelig og politisk dovenskab, som sammen med en meget individualistisk indstilling er meget trist, synes jeg.«

Min generation var måske den første herhjemme, hvor mange havde svært ved at acceptere at de blev ældre. Hvorfor er det blevet sådan? Vel fordi dette at blive ældre for mange fremstod som opgivelsen af det, man holdt af fra ungdommen. Nogle havde forældre, der var hippier – mange, heriblandt jeg selv, havde ikke den slags forældre. Det kan ikke kun have været ånden fra “de ligeglade tressere” som C.V. Jørgensen kaldte dem. Men måske er det ikke der, problemet ligger. Hvis min generation virkelig var forvoksede teenagere, kunne vi da i det mindste have den nysgerrighed og den lyst til at sige nej, som rigtige teenagere typisk har. Problemet er vel snarere, at der ikke er ret mange fra min generation, der har lyst til at formulere nogle gode visioner. De gode visioner opstår ud fra en blanding af ungdommens vovemod og lyst til at tænke anderledes og en ældre generations erfaringer og visdom (hvis en sådan findes).

(Visited 42 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar