Den enterprenante terrorist

Jeg har skrevet om terrorhandlingerne i Norge og om terroristens mentale tilstand. Nu foreligger dommen så. Jeg er ikke overrasket over at han blev erklæret tilregnelig.

Det er interessant at sammenligne med andre opgør med terrorisme. Søren Hove, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, havde i sidste uge en interessant anmeldelse af en bog om den kuwaitiske terrorist Khalid Sheik Mohammed, der var hjernen bag terrorangrebene i USA den 11. september 2001. Billedet viser ham efter han blev taget til fange af amerikanske tropper i Pakistan. Ligesom billederne af Breivik viser det en mand, der på én gang er ydmyget og ligeglad på en truende måde.

Det er fristende at sammenligne KSM med norske Anders Behring Breivik. De er begge entreprenante terrorister, som begge står bag den praktiske udførsel af de to mest dødelige angreb i Vesten i de sidste 20 år, og begge har et afslappet forhold til gruppehierarkier og dogmatisk ideologi.

F.eks. har de begge hævdet at repræsentere grupper, som ingen har kunnet bekræfte eksistensen af, og som sandsynligvis kun består af dem selv. Hvor Breiviks talte om sine Tempelriddere, opfandt Khalid Sheik Mohammed og Ramzi Yousef i 1990’erne en Liberation Army, som vist ikke talte andre end dem selv.

Ligesom det var tilfældet med Khalid Sheik Muhammed kunne man få tanken, at Breivik var mest interesseret i at lave et professionelt terrorangreb. Selv om Breivik sammenklippede et halvt ideologisk, halvt teknisk dokument forud sin aktion, fremstår de begge mere ’handlende’ end ’tænkende’, og det først og fremmest er deres eget projekt og de konkrete angreb, som de forsøger at realisere.

Hvis parallellerne mellem Breivik og Khalid Sheik Muhammed holder, er der mindst to overvejelser, man kan gøre sig:

For det første, hvorfor denne praktiske terrorist tilsyneladende ofte falder uden for såvel terrorismeforskningens som efterretningstjenesternes net. Både Breivik og Muhammed levede stort set ukendt for offentligheden og efterretningstjenesterne, indtil deres terrorhandlinger så dagens lys. Vægtningen mellem analysen af terroristernes ideologer og terroristernes entreprenører er svær, og det er nemt at forfalde til at analysere de terrorister, som vi kan se på nettet, og negligere de terroristiske håndværkere, som er svære at få informationer om.

For det andet er det påfaldende at sammenligne, hvor forskelligt disse to mænd behandles efter deres tilfangetagelse. Selv om der har været politisk virak omkring Breiviks retssag – er han sindssyg og kan han straffes? – har man i Norge kørt en åben rettergang, hvor Breivik har udstillet sig selv som en virkelighedsfjern fanatiker. I modsætning til den norske retssag har Khalid Sheik Mohammeds tilfangetagelse og retssag været præget af, at han er blevet grundigt torteret på Guantánamo og gang på gang nægtet en almindelig retssag. På den måde har USA desværre forvandlet en førhen ukendt terroristisk entreprenør til et verdenskendt symbol på, hvad Khalid Sheik Mohammed netop anklagede USA for at være.

Det sidste er det rigtig interessante. Uanset hvad jeg måtte mene om politiets håndtering af begivenhederne mens ugerningerne fandt sted den 22. juli 2011 synes jeg, at retssagen bagefter er blevet håndteret på en god og sober måde – i stor kontrast til hvad der skete i USA i kølvandet på terrorangrebene i 2001. Også diskussionerne af hvad der foregår i en terrorists mentale processer og om han er utilregnelig eller “normal” har fyldt meget i den norske terrorsag.

Hvad der er Khalil Sheik Mohammeds mentale tilstand er aldrig blevet diskuteret, og det vil nok desværre heller aldrig ske. Diskussionerne af Anders Breiviks skyld har afsløret en meget fordomsbaseret standardforestilling om at en “hjemlig” terrorist formodentlig er utilregnelig, mens en “fremmed” terrorist handler ud fra ideologiske mål. Men historien har masser af eksempler på mennesker med enhver tænkelig etnisk baggrund, der har begået forfærdelige grusomheder. Forklaringen være meget mere kompleks. Ondskabens manifestationer er uhyggeligt enkle, dens årsager er det næppe.

Formodentlig er både Breivik og Mohammed “normale” men med en personlighedsforstyrrelse, der på den ene side giver dem et meget anderledes billede af virkeligheden men på den anden side har tilladt dem at planlægge og udøve det afskyelige håndværk, der kaldes terrorisme. Det har været en personlighedsforstyrrelse, der både har skabt deres hadefulde synspunkter og gjort det muligt for dem at slå ihjel uden skrupler. Og det er disse enterprenante “håndværkere”, der har en vis karisma og er i stand til at organisere egne og andres handlinger. På dén måde er det dem, der er de vigtigste at opdage – ikke deres måske letpåvirkelige tilhængere.

(Visited 59 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar