I morgen er det slut

Det er underligt dragende at kigge ned i afgrunden. Som ung i 1980’erne tænkte jeg ofte på atomkrigen og hvad der ville ske, hvis en atombombe ramte min by. Jeg var ikke alene om den bekymring, ved jeg. Mange fra min generation husker filmen The Day After (jeg har faktisk stadig ikke set den) om et sådant scenarie. Der findes i det hele taget masser af film om verdens undergang.

En undersøgelse viser at 1 ud af 10 tror, at verden vil gå under inden året er omme. Der er endda en kitschet katastrofefilm ved navn 2012. Figuren ovenfor er udsnit af en stor grafisk fremstilling af hvordan amerikanerne har det med verdens mulige undergang, og den viser hvad der måske er et særligt amerikansk træk ved håndteringen af denne trussel.

Netop i USA findes en skare mennesker, der systematisk forbereder sig på verdens undergang, og de kaldes for preppers. Emil Hartvig har besøgt og fotograferet nogle af dem, og billederne er fascinerende.

Fordi der er så mange måder, vores civilisation kan gå under på – krig, naturkatastrofer, klimaforandringer, økonomisk krise eller måske en spændende blanding af disse og andre årsager – er der mange forskellige måder at være prepper på. Det er næsten som om dem, der forbereder sig så nøje, længes efter katastrofen – “lad os få det overstået, nu vi har forberedt os så længe”. Psykoanalysen ville tale om en dødsdrift. Eller måske hænger det også sammen med noget andet: i mange opfattelser er verdens undergang forløber for en ny og bedre tid. Dommedag indvarsler Tusindårsriget. Kuppet mod den gamle orden indvarsler et nyt samfund. Og så videre.

Det er måske ikke så underligt, at angsten for verdens undergang er så stor netop i USA. Selv om kirke og stat er adskilt i USA, har de konservative kristne stor indflydelse, og mange tror på forskellige varianter af den kristne fortælling om Dommedag. Man hører ikke mange danske teologer tale om Dommedag, men i USA taler den kristne højrefløj højt og længe om The Rapture (der i denne sammenhæng ikke er et band). Denne forestilling er blevet en del af hverdagen for mange. Det er derfor, det nok ikke så mærkeligt, at det netop er i USA at prepper-bevægelsen (hvis man da kan kalde det for en bevægelse) dukker op. For USA er også de individuelle løsningers land. Jeg håber selv, at det også er det sociale sikkerhedsnet i det danske velfærdssamfund, der er årsag til at der (så vidt jeg ved) ikke er preppers herhjemme.

(Visited 50 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar