Tyske tilstande

I disse år er der fokus på dagpenge og kontanthjælp i dansk politik, og meget handler om forringelser. Dagpengeperioden er blevet halveret, optjeningsperioden fordoblet. Reguleringen af kontanthjælpssatserne bliver dårligere. Det er tilsyneladende blevet god latin i de fleste partier, at alt dette skaber incitamenter til at få flere i arbejde. Regeringen gik dog som del af finanslovsaftalen med til at lave en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og til at sikre, at kontanthjælpsmodtagere kunne få ferie.

Til 1. behandlingen af lovforslaget om denne forlængelse sagde Ulla Tørnæs fra Venstre i marts i år bl.a. dette:

Lad mig minde om, at det er det stik modsatte, vi har brug for for netop at sikre vores velfærdssamfund fremadrettet. Vi har brug for at øge arbejdsudbuddet, og det siger regeringen også, men med det her forslag som med andre forslag gør den desværre det stik modsatte. Det gjorde den jo med forslaget om at fjerne loftet over kontanthjælpen, starthjælpen osv., og det gør den som sagt også med forslaget her.

Hvad ved vi om lignende ændringer i andre lande? I Tyskland lavede man i 2003-2004 en langt mere gennemgribende ændring, nemlig Hartz-4-reformen, der blev til under den daværende tyske socialdemokratiske regering. Ideen var at lade dagpenge og kontanthjælp følge samme sats og at beskære den periode, i hvilken man kunne få støtte, til ét år.

Hvordan gik det så? Den gode nyhed er, at mange Hartz-4-modtagere faktisk kom i arbejde. Men den dårlige nyhed er at der er tale om jobs med dårlige arbejdsforhold (som bl.a. lange arbejdsuger og ustabil ansættelse) og at der blev skabt en helt ny præcedens for hvor lave lønningerne i Tyskland kunne blive. En ny rapport fra Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung e.V. undersøger hvordan arbejdsmarkedet er blevet påvirket af Hartz-4-reformen. Her er det engelske resumé af rapporten, og det er rigtig nedslående:

There has been no robust growth of the low-pay sector in Germany since 2006. Over the past few years, a constant 22 percent of all employees have fallen into this category. The job structure within the low-pay sector has not changed in the last decade. In the economy as a whole, however, there has been less and less demand for low-skilled work, which is increasingly becoming concentrated in the low-pay sector.

The low-pay sector include many people in part-time and, in particular, marginal employment. Only half of them are in full-time employment. As a result of low hourly rates, they accept long working hours so as to be able to earn a reasonable living. Those in full-time employment in the low-pay sector work an average of almost 45 hours a week, and a quarter of them 50 hours or more. However, this does not go very far towards compensating for the disparity between their pay and average monthly earnings.

De lave sociale ydelser tvinger altså tilsyneladende folk i arbejde, men de tvinger dem også til at tage hvilket som helst arbejde, og resultatet bliver en ny lavtlønssektor, hvor timelønnen nu er 7 euro. Der er så til gengæld tale om lavtlønnede jobs, der er faldende behov for. Det er tilsyneladende derfor lavtlønssektoren i Tyskland ikke bliver ved med at vokse, men holder sig på “kun” 22 procent. Arbejdsløsheden i Tyskland er ikke væk. Den er lige nu på 5,4 procent. En grund til at Hartz-4 tilsyneladende kan lykkes, er at den indenlandske efterspørgsel efter tyske produkter, der går ned som følge af at mange tyskere har færre penge til rådighed og derfor dårligere mulighed for at købe tyske produkter, kan kompenseres for ved øget eksport. Hvis erfaringerne kan overføres til danske forhold (og det er min umiddelbare fornemmelse), er der i sandhed grund til bekymring, for den økonomiske krise gør, at der ikke er udsigt til øget efterspørgsel i verdensøkonomien lige nu.

Hartz-4 er for længst blevet et begreb i det tyske sprog for de dårlige levevilkår, man har, hvis man er arbejdsløs eller kontakthjælpsmodtager. Billedet ovenfor viser en “Hartz-4-føntørrer”.

(Visited 58 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar