I aften: V58

20120831-l185924.jpg

Jeg blev som bekendt nummer 1 ved DM i poetry slam – men fra den forkerte ende. Alligevel (eller måske netop derfor) blev jeg spurgt om jeg ville være med ved Rap Slam i Aarhus, der er en ny begivenhed et sted mellem poetry slam og hiphop. Ligesom i poetry slam er der en forberedt tekst, og ligesom i sædvanlige battles handler det om at disse sin modstander, til han/hun ideelt set bliver båret grædende væk. Scenen er midt blandt publikum, og det hele er a cappella og uden mikrofoner.

Bagmanden bag de nye rap slams er Luxshan Ratnaravi, der blev kandidat i software fra Institut for datalogi på Aalborg Universitet sidste år og i en del år har lavet hiphop. Seneste aktivitet fra Luxshans side var et rap slam ved Roskilde-festivalen i år. Jeg har selv været meget glad for hiphop (blandt mange andre genrer), men det er længe siden, jeg har gjort noget alvorligt ved at opsøge nyt – af og til dukker der et album op, jeg anskaffer mig og bliver glad for, men det er så også dét. Som mange andre hænger jeg fast i en måske lidt indbildt guldalder, der for mit vedkommende består af navne som Public Enemy, Run DMC, Disposable Heroes of Hiphoprisy, Beastie Boys, De La Soul og Arrested Development. Dvs. old school fra for 20 år siden. Her i min relative alderdom skal jeg så for første og sikkert også eneste gang forsøge mig selv med en modstander, der er danskstuderende på SDU.

Man kan se optagelser fra rap slam på Roskilde på http://danskrap.dk/rap-slam-battles-pa-roskilde-2012-video. Der skulle også komme kamera på i aften på V58 i Århus (undskyld, Aarhus) kl. 19.30 og frem – og det hele havner en dag på YouTube til skræk og advarsel. (Jeg kom til at skrive Svalegangen i en tidlig udgave.)

(Visited 29 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar