Marina Abramovic

I denne weekend fandt jeg en samling billeder fra en performance med den serbiske performancekunstner Marina Abramovic. Ovenfor er ét af dem og ingen af dem forestiller Abramovic selv (hun er en statuesk mørkhåret kvinde, der minder lidt om Maria Callas). De er taget under hendes performance i foråret 2010 med titlen The Artist Is Present, hvor hun i 736 timer og 30 minutter sad tavs ved et bord på The Museum of Modern Art i New York. Alle kunne så sætte sig over for hende og kigge på hende. Nogle af dem, der sad over for hende, begyndte at græde undervejs. Den unge kvinde ovenfor er en af dem. Det må have været en mere intens oplevelse, end man kan forestille sig.

Marina Abramovic er fra den første generation af moderne performance-kunstnere, og hun er mange måder blandt de mere ekstreme. Der er masser af selvskadende adfærd og nøgenhed i hendes performances. Allerede i hendes første performance i 1973 huggede hun ud efter sine egne fingre med en stor kniv (det “russiske knivspil”), så blodet flød. Senere har hun ligget på et glasbord over brændende lys, snittet sin mave til blods, overnattet i en installation hvor trappen ned var en samling skarpe slagterknive osv. osv. Det er den slags, sensationspressen ville elske at skrive om.

Men selv synes jeg nu, hendes afslutning af det mangeårige parforhold med den tyske kunstner Ulay er det mest interessante, Marina Abramovic har gjort. Hun selv og Ula foretog en vandring på den kinesiske mur – fra hver sin ende. De mødtes midt på muren efter at have gået ca. 2500 kilometer hver og sagde så farvel til hinanden. Tænk hvis alle andre ville love at gøre noget tilsvarende, hvis de bestemte sig til at gå fra hinanden.

(Visited 86 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar