Tingenes tyranni

Jeg aner så småt, at jeg ligesom så mange andre er blevet for afhængig af mine ejendele. Min trofaste bærbare computer (der egentlig tilhører universitetet) har problemer med sit trådløste netkort, og i dag skulle den indleveres til reparation.

Hvorfor var det så svært for mig at give slip på den? På min computer bor mine undervisningsmaterialer, mine videnskabelige publikationer, mine e-mails, et bibliotek med et hav af andre menneskers artikler, adressekartotek, musik osv. osv.

På en måder er denne metalklods jo egentlig i ikke uvæsentlig grad bare en bærer af data. Og ja, jeg har selvfølgelig en komplet backup. Og ja, jeg har en reservecomputer – en gammel sag fra 2007, der har besøgt begge halvkugler og tre kontinenter og bærer præg af det. Den er hinsides alle garantibeviser og frivillige forsikringsordninger. Man kan ikke få en reparationsforsikring for en computer, der er mere end 3 år gammel – den indbyggede forældelse tilsiger, at den slags gammelt ragelse vil gå i stykker.

Der er desværre ikke meget simple living over mit liv. Andre har et mere afklaret forhold, end jeg selv har. Især i USA er det enkle liv blevet et lavmælt bud på en modkultur. Den amerikanske blogger Dave Bruno har opstillet, hvad han kalder “The 100 Thing Challenge” – udfordringen at have kun 100 ejendele i alt. Bruno har endda skrevet en bog om dette emne.

We buy things year after year, over and over again, in our pursuit of contentment. It has been my impression that these days, replacement is emblematic of our dreams more than ownership. This is a curiosity, for it is by endlessly acquiring the right things that we measure our distance from the good life. We are always getting, but never getting there.

That was my observation as well as my personal experience. For much of my life I endeavored not for objects I could settle down with and enjoy, but just for new stuff. Too often this was my achievement: not working hard to earn some special thing, but rather, after tucking that special something away, going back out to the mall to buy again.

Det er en vigtig overvejelse. Men ét spekulerer jeg stadig på, nemlig de immaterielle ejendele. Er 100 filer at regne som hundrede ejendele? Det er vel i virkeligheden lige så meget købet, “varen som fetich” (for nu at citere Marx), der er problemet. Selvfølgelig er det samtidig vigtigt ikke at trivialisere overvejelserne; det handler ikke om at overholde eller ikke overholde et regelsæt, men om at overveje, hvad vi vil med vore ejendele. Reklamerne vil gerne give os et bestemt svar, men vi er nødt til at prøve at finde et andet og meget bedre svar selv.

(Visited 135 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Tingenes tyranni”

Skriv et svar