Hjerner på flugt

Her er en oversigt, offentliggjort af IEEE Spectrum, over de 10 lande i verden, der ifølge en rapport fra USAs National Bureau of Economic Research har størst indvandring/udvandring af forskere. Dvs. et land af en ikke ubetydelig størrelse, nemlig Kina, er dog ikke med.

Det interessante er de tilfælde, hvor der er stor forskel mellem de to strømninger. Bemærk især hvordan Indien sender masser af forskere til USA, der så til gengæld ikke eksporterer ret mange af sine forskere. De, der forlader USA, havner i lande som Canada, Storbritannien og Australien, hvor man ikke behøver at lære et nyt sprog. Også Italien har en skævhed, omend ikke helt så udtalt.

Selvfølgelig ender man som dansker med at se om Danmark er med, og det er vi. Men også her viser billedet, at de største enkelte bidragydere til indvandring af forskere er nabolande (i Danmarks tilfælde er det Tyskland) eller lande med samme sprog. At der ikke er stor vandring mellem f.eks. Brasilien og Japan er mao. ikke så underligt.

Det, vi bør spørge os selv om, er hvad der tiltrækker forskere andre steder fra og hvad der får danske forskere til at rejse. I alle akademiske miljøer er der brug for en grundstamme af mennesker, der kan føre forsknings- og undervisningskulturen videre og sikre et nødvendigt niveau af kontinuitet. Af diagrammet kan man ikke se, hvor meget af strømningerne der er udtryk for en permanent udvandring, og hvor meget der er del af det omrejsende post-doc-ensemble, der i disse år er i stadig vækst. Men dette kan man se af rapporten fra NBER – over 60 procent af post-docs ansat i USA har en midlertidig opholdstilladelse.

Hvis vi skal tiltrække flere, der har lyst til at føre forsknings- og undervisningskulturen videre, eller få flere til at blive her, skal vi kende motiverne til at migrere. Rapporten har undersøgt disse motiver:

The “opportunity to improve my future career prospects” and the presence of “outstanding faculty, colleagues or research team” trump all other reasons. (See Figure 1). “Excellence/prestige of the foreign institution in my area of research” and the “opportunity to extend my network of international relationships” tie for third place. Regardless of country, respondents list family reasons or fringe benefits last among reasons for coming to work in a foreign country.

Så noget så kedeligt som gode forskningsmiljøer og gode kollegaer betyder en masse. Men her er der så et problem, for de fleste danskere, der rejser ud, har ikke planer om at vende hjem igen.

Migrants from Sweden and Canada are the most likely to report that they will return home at some time in the future, with more than one in three answering affirmatively (Figure 2) that they will, while less than one in five of the migrant scientists from the UK, Italy, Denmark and Belgium state that they plan to return at some time in the future.

Hvad er det, svenskerne gør anderledes end os? Også grunde til at vende hjem undersøger rapporten, men svaret er ikke klart. For alle statsborgeres vedkommende er det personlige årsager og familiehensyn, der vejer tungest. Men måske er det bedre jobmuligheder. Her scorer Sverige i al fald klart bedre end Danmark.

I øvrigt bemærker jeg at to af de tre forfattere af NBER-rapporten, hvori diagrammet findes, har italienske navne!