Hver dag er der et nyt valg

20120915-220605.jpg

En partipolitisk aktiv nordjyde udtrykte sig fornylig omtrent således i offentlig sammenhæng:

Ved folketingsvalget for nøjagtigt 1 år siden blev stemmetallet for mit parti i det nordjyske markant bedre i forhold til 2007. Et år senere er det så endnu bedre i forhold til folketingsvalget.

Stemmetal? tænkte jeg uvilkårligt. Jamen, det er da over et år siden, der var valg.

Meningsmålingerne er kommet til at fylde mere og mere i mediernes dækning af dansk politik, og alle – også de, der burde vide bedre, nemlig de politisk aktive – tænker hele tiden på dem. Her var der endnu et eksempel.

De hyppige meningsmålinger er blevet et problem.

For det første: Der er ganske mange aspekter af den politiske debat, der ikke nemt kan fanges med meningsmålinger netop på grund af spørgsmålenes karakter. Der er tale om rent kvantitative analyser, og komplicerede problemstillinger kan ikke reduceres til temmelig korte multiple-choice-spørgsmål. Ydermere er spørgsmålene lukkede af natur, netop fordi undersøgelserne er kvantitative, og derfor er der ikke andre muligheder for den adspurgte, der er utilfreds, end at svare “ved ikke” eller “andet”.

For det andet: Meningsmålingerne er med til at skabe et billede af politik som en konkurrence, der skal vindes snarere end som en proces, der skal løse problemer i samfundet. Det kommer til at handle om at finde ud af, hvor mange point der er blevet scoret. Min egen fornemmelse er, at politikere i meget højere grad end tidligere tænker strategisk for at komme til magten end for at gennemføre en bestemt politik. Meningsmålingernes hyppighed kan måske også være med til at få den enkelte borger til i højere grad at tænke strategisk og til derfor at stemme strategisk.

Disse årsager er for mig at se med til at emner af stor væsentlighed ikke får den plads i den politiske debat, som de burde have. Hele spørgsmålet om vækst har fået en direkte stedmoderlig behandling. Det samme gælder den relaterede problemstilling om de menneskeskabte klimaforandringer. Kan man lave en ordentlig meningsmåling om disse emner? Jeg tvivler på det.

Der er et tredje forhold ved meningsmålinger, der bekymrer mig, og det er af matematisk natur. Den amerikanske matematiker John Allen Paulos gør i sin nu klassiske bog A Mathematician Reads The Newspaper opmærksom på, hvordan de fleste amerikanere har en dårlig forståelse af tal (innumeracy, som det hedder på engelsk) og at præsentationen af meningsmålinger i medierne ofte gør resultaterne sværere at gennemskue ved ikke at angive konfidensintervaller. Denne kombination er ikke ligefrem gunstig.

I Frankrig er der et forbud mod at offentliggøre meningsmålinger i ugen op til et valg, Man kan ikke nemt forbyde meningsmålinger som sådan, og det synes jeg heller ikke man bør. Men de store medier burde overveje kun at bringe meningsmålinger sjældent. Gad vide, hvordan den politiske debat i Danmark ville se ud, hvis der kun var meningsmålinger hvert halve år? Og hvordan ville en valgkamp mon udvikle sig?

(Visited 25 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar