If at first you don’t succeed – cheat

DR Nyheder kan fortælle om en undersøgelse, der viser at hele seks procent af de skriftlige danskopgaver, der blev afleveret i gymnasiet sidste år, var helt eller delvist plagierede. Dette er påvist af et program, der er udviklet af Morten Frøhlich og Kristoffer Hansen, der er blevet kandidater fra Institut for Informatik og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet.

Jens Boe Nielsen, der er rektor på Nørre Gymnasium i København, er citeret for dette:

– De synes, at de løser opgaven, som de blev stillet. Men de henviste ikke til kilden og lever dermed ikke op til det, der kan kaldes videnskabelig redelighed. Det arbejder vi på at lære dem…

I et andet land og på et andet akademisk niveau har man også observeret snyd i stor stil. I et kursus i statskundskab på Harvard University i USA havde hele 125 studerende på et hold snydt ved deres individuelle hjemmeeksamen. Nogen havde plagieret fra kilder, men de fleste havde lavet deres eksamensbesvarelser i fællesskab. Det var ikke hensigten og ikke tilladt. Mange af de studerende er nu nødt til at tage et års orlov fra deres studier. En af dem er måske endda en kendt basketballspiller. Uha.

På Slate skriver Farhad Manjoo om skandalen på Harvard.

Outside of Harvard, these students won’t face many situations in which they’ll be prohibited from consulting with other people. Instead, they’ll have to act exactly as the alleged “cheaters” did in this case. Here, students who had poor teaching fellows sought help from peers who had better instructors. When they found exam questions that asked about material that hadn’t been covered in the course, they worked together to figure out how to answer them. (Some of them may have had no other choice, as Platt canceled his own office hours during the final exam.) Rather than punishing these students, shouldn’t we be praising them for solving these problems the only way they could?

Han har til dels ret – men kun til dels. Det er nemlig muligt, at det pågældende kursus anvendte og tillod samarbejde undervejs i undervisningen. Bedømmelsesformen bør da også tage højde for dette. Men hvis kurset ikke har lagt op til samarbejde, er problemet et andet. Og man under alle omstændigheder ikke samarbejde, hvis eksamen bedømmer et produkt, der skal være rent individuelt. Det er indiskutabelt. For hvis produkt er det så, man bedømmer?

Problemet er i virkeligheden snarere et problem om en undervisningsform, der har været uegnet, lige så meget som det er et problem om en bedømmelsesform, der har været uegnet. I dette kursus kunne man have ladet de studerende arbejde sammen om et projekt, have vejledt dem som en gruppe og lade dem gå til eksamen sammen. Det er en eksamensform, jeg kender ret godt fra mit eget universitet. Samarbejde er nemlig en vigtig kompetence.

Noget tilsvarende kan man muligvis sige om plagieringsproblemet på de danske gymnasier. Forskellen mellem den studerende, der har læst en masse kilder og plagierer løs fra dem, og den studerende, der har læst en masse kilder og citerer dem, har i ikke ringe omfang med manglende kildeangivelse at gøre. Det er nødvendigt at lære de studerende at angive deres kilder præcist, men også at lære dem at lave en lille kilde-database (det er måske lige lovlig fint et ord?) over de kilder, de har anvendt. Der findes allerede en del bibliografiværktøjer, der gør det nemt at vedligeholde en sådan kilde-database med tilhørende bibliografi. Jeg er selv primitivt anlagt og bruger Emacs og dens BibTeX-værktøjer. Man kunne give de studerende en følelse af kompetence ved at lære dem at bruge bibliografi-værktøjer og bedømme dem også på deres brug af dem. Den slags er nemlig også en vigtig kompetence.

(Visited 206 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar