Hvis nettet vågner

Terminator-filmene er bestemt ikke stor kunst, men der er én interessant tanke begravet i dem. Ifølge dem blev et computernetværk ved navn Skynet bevidst – og det skete ifølge filmene (der blev til i god tid før 1997) den 29. august 1997. Da Skynet nu var i besiddelse af et selv, erklærede det total krig mod menneskeheden.

En artikel fra Slate omhandler netop dette. Kan Internet pludselig blive bevidst om sin egen eksistens, “vågne” og have et selv? Det er der mildt sagt ikke enighed om.

Den globale computer blev omtalt af Robin Milner, og dette netværk af computere og andre enheder, der er forbundet til Internet, er den største artefakt i verden. Den amerikanske neurolog Christof Koch prøver at sammenligne Internets kapacitet med den menneskelige hjerne med et overslag: antallet af computere i verden ganget med antallet af transistorer i en gennemsnitlig computer er 1018, mens der “kun” er i størrelsesordenen 1015 synapser i et menneskes hjerne.

Der, hvor jeg ser problemet er i analogien med hjernen. Regnekraften er der selvfølgelig, men udviklingen af selvet sker næppe som et spring. Jeg har meget svært ved at forestille mig at der skulle være et menneske, der som det første “vågnede” med egen bevidsthed og et selv. Han/hun må i så fald have haft et noget anstrengt forhold til sine forældre, der ikke havde et selv!

Min grund til at tro, at udviklingen ikke forløber springvis er, at der er en glidende overgang fra det helt fraværende selv til det selv, som kendetegner mennesket. Således har forskellige andre arter også været i stand til at genkende sig selv i et spejl – senest opdagede man i 2011 at det også gælder for rhesusaber. Christof Koch nævner selv dette.

Og det er i det hele taget ikke klart for mig, hvordan evolutionsteorien kan forklare at internettet skulle kunne “vågne op” – internettet er nemlig ikke seneste generation af en langvarig proces med naturlig selektion, men er snarere at ligne ved et kæmpemæssigt koralrev, hvor der hele tiden er et levende lag yderst.

Om internettet så alligevel gradvist er ved at udvikle et selv er et andet spørgsmål. Jeg tænker mere på hvordan internettet ville have opnået dette; det vil være resultatet af en ikke-superviseret læringsproces. Om sådanne læringsprocesser kan opstå spontant i en artefakt, ved jeg ikke, men jeg ville i så fald have forventet at observere dem også i mindre omfang. At dette skulle kunne ske spontant i et netværk bestående af så forskellige entiteter som min telefon, computerne på en dansk folkeskole, en netbook i et tog og den dedikerede processor i en net-tv-boks (som f.eks. Apple TV) virker umiddelbart underligt. Men jeg vil selvfølgelig aldrig hævde, at det slet ikke kunne ske.

(Visited 25 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar